DR ifølge DF

Foto: Torben Huss
Foto: Torben Huss

Der har været mange og voldsomme reaktioner på en kronik i Berlingske, hvor tre toneangivende medlemmer af Dansk Folkeparti foreslår at DRs budget skal skæres med 25 procent.

Jeg bemærker flere ting. Først og fremmest er det meget sigende for det politiske klima i Danmark i 2016 og for den indflydelse, Dansk Folkeparti har fået, at en meningstilkendegivelse fra dette parti kan få  så mange reaktioner,

Og jeg bemærker også at kronikken først og fremmest fokuserer på hvad public service-begrebet ikke er; argumentet for nedskæringen er først og fremmest at DR ifølge DF ikke opfylder en public service-forpligtelse og derfor skal have fjernet de aktiviteter, som ikke er . Det nærmeste vi kommer en definition er dette sted:

I Dansk Folkeparti har vi endvidere et stærkt fokus på, at public service skal tjene hele landet. Det er derfor vigtigt, at public service, som navnet antyder, sikrer mangfoldighed – også geografisk.

Det er interessant at Dansk Folkeparti her taler om mangfoldighed, noget de ellers ikke har for vane. Der er formodentlig tale om endnu et begreb, som partiet er i gang med at kapre, ligesom man med held har kapret begreber som f.eks. ytringsfrihed. Og det er også påfaldende, at der næsten ikke er nogen konkrete bud i kronikken på hvad DR skal udbyde. En af de helt store udfordringer er at DR som andre tv- og radiostationer nu er i gang med omstillingen fra flow-udsendelser til on demand-udsendelser; hvordan dette skal gøres, er der heller ikke nogen bud på i kronikken.

(Visited 82 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar