Flugten til Island

Nogle af Hans Jonatans islandske efterkommere.
Nogle af Hans Jonatans islandske efterkommere.

Jeg er fascineret af historier om mennesker, hvis liv ender på en helt anden måde end man kunne have forestillet sig. For nylig skrev jeg om den begavede dreng fra USA, der fik sin universitetsgrad som 11-årig, men nu arbejder i et byggemarked. Historien om min næsten-navnebror Hans Jonatan er en anden sådan historie, og den er samtidig et vindue ind i en grim del af Danmarkshistorien. I dag er der en lang og meget læseværdig historie om ham i Information.

Hans Jonatan bliver født på St. Croix. Hans mor er fra et sted i Afrika, bortført som slave af danskere. Hans far er formodentlig en hvid dansker, måske endda slaveejeren selv. Da slaveejeren rejser til Danmark, skal Hans Jonatan (der på det tidspunkt er en lille dreng). I København får han en uddannelse – primært for at han skal kunne tale på en dannet måde med gæsterne i slaveejerens hjem. Som ung mand kæmper han på dansk side i Slaget på Reden i 1801 og gør det så godt, at han bliver lovet sin frihed. Slaveejerens enke vil ikke have det – hun lægger sag an, og Hans Jonatan taber. Han skal vende tilbage til et liv som slave i København. Men ved venners hjælp lykkes det Hans Jonatan at flygte til Island. Her bliver han en agtet købmand i en islandsk landsby, bliver gift og stifter familie. Hans Jonatan, der døde i 1827, er stamfader til omkring 500 nulevende islændinge.

Først inden for de seneste år er Hans Jonatans liv og skæbne fået fornyet opmærksomhed, og den islandske antropolog Gisli Pálsson har nu skrevet en bog om ham; den udkommer i næste måned – foreløbig kun på engelsk og kun i USA,

Dette er en af de historier, som viser at virkeligheden ofte overgår fiktionen – og efter hvad jeg kan læse mig til, er filmrettighederne til Gisli Pálssons bog allerede under forhandling.

Noget, jeg synes er rigtig interessant, er at Hans Jonatan bliver taget så godt imod af islændingene. Han bliver ikke udsat for racisme, i modsætning til hvad man skulle tro. I de lande, hvor slaveriet er udbredt, gennemsyrede racismen (både den institutionaliserede og den uformelle) alle livets forhold for 200 år siden – men ikke i Island . Gisli Pálsson siger til Information at

»Danske historikere har ret overbevisende argumenteret for, at det var sukkerindustrien og slaveriet, der fik racismen på dagsordenen og bragte kategorien ’sort’ ind i det danske sprog i det 18. og 19. århundrede. Før det var racisme noget helt andet og fyldte meget lidt. Hans Jonatan ankom til Island, inden denne bølge af nye koncepter var nået herop. Islændinge var relativt uvante med de koloniale regimers sprog på dette område. ’Blackness’ var simpelthen ikke en ting. Senere forandrede det sig dog dramatisk…,«