Hvor er skoven?

forest-1058152_1920

Når man som jeg har været universitetslærer i mange år (i år er det 25 år), kan man ikke undgå at bemærke at traditionerne ændrer sig uden at der er nogen, der stiller sig op og direkte beder om det. Der er mange eksempler på fælles, mindre heldige ændringer i adfærd hos mange studerende omtrent samtidig. Her er to eksempler:

  • Mange projektgrupper har tidligt fået en uheldig idé om at projektarbejde består i at fylde ind i en rapportskabelon (dette har jeg skrevet om her tidligere)
  • Da jeg var studerende, benyttede vi vores grupperum intensivt; i lange perioder boede vi der næsten. I dag hører jeg ind imellem om projektgrupper, der slet ikke eller kun sjældent bruger det grupperum, de er blevet tildelt.

Eksamenssnyd falder tilsyneladende også ind under dette mønster. Der er mange former for snyd, men nogle helt bestemte er særligt udbredte.

Også bestemte faglige misforståelser ligner traditioner.

Der er også uerklærede, uheldige traditioner hos undervisere. Jeg husker studerende, jeg har vejledt, som har fortalt at de tidligere har haft vejledere der sjældent eller aldrig har givet præcise kommentarer til de studerendes arbejdsblade – de har blot sagt til de studerende at de kan “gøre som de vil”.

Når et helt hold AAU-studerende på 8. semester afleverer projektrapporter, hvori der ikke er nogen problemformulering (!!), er det ikke kun en fælles tradition hos de studerende – der er også en fælles tradition hos vejlederne om ikke at anse problemformuleringen som vigtig i et projekt.

Det påfaldende er at der er bestemte uvaner og bestemte ideer til “gode strategier”, som går igen og igen. Hvorfor er det sådan? Man kunne godt tale om årsagerne til at studerende reagerer, men det giver ikke nogen god forklaring på at så mange studerende reagerer så ens som de gør.

Jeg har af og til sagt til de studerende, jeg har vejledt eller på anden måde undervist, at jeg tror at de mødes ude i en skov og aftaler hvad de skal gøre. Men skoven findes næppe. Nogle af de ændrede traditioner er reaktioner på ændret adfærd fra undervisernes side, men det gælder vel ikke altid. Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af hvordan “skoven” faktisk ser ud og hvordan “skoven” bliver skabt.

Hvordan man skal gøre det, ved jeg desværre ikke. Vi ved, at mange former for eksamenssnyd spredes på de sociale medier, men det kan ikke forklare f.eks. den ændrede opfattelse om brugen af grupperum.

Når vi ved mere om hvordan gode og dårlige traditioner spredes blandt studerende og undervisere, kan vi bruge denne indsigt til at få en helt ny indsigt i hvordan studerende påvirker hinanden og hinandens succes, og på hvordan uheldige vejledningstraditioner bliver skabt.

(Visited 188 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar