Hvem holder af dig?

two hearts on snowy window

Hvorfor ringer mine venner ikke til mig? Hvorfor har de ikke tid til at ses?

Jeg har læst en interessant og på en måde også nedslående avisartikel om en ny undersøgelse fra USA af hvordan en gruppe unge mennesker opfatter deres bekendtskaber inden for denne gruppe: Hvem er deres nærmeste venner? Mon man regner med at følelsen er gensidig? (Selve den videnskabelige artikel kan man se hos PLOS.) Det nedslående resultat er at 94 procent af de adspurgte mente at følelsen af venskab var gensidig hos dem, de udpegede som deres nære venner. Men kun 53 procent af disse “nære venner” nærede faktisk samme opfattelse af at de var nære venner.

Og det er vel forklaringen på at nogle af vores venner ikke ringer. De betyder simpelthen mere for os, end vi betyder for dem.

Men hvis dette er et alment fænomen, må det omvendte jo også gælde: Der er nogen derude, der opfatter dig som en god og nær ven, men du ved det ikke. De har ventet forgæves på at man ringede til dem. Også i kærlighedens verden må det være sådan (det burde nogen undersøge). Der er dem, man har været hemmeligt forelsket i, men aldrig har sagt det til. Til gengæld går der temmelig sikkert nogen rundt derude, som har været hemmeligt forelsket i én, men aldrig har fortalt det. Og vi får aldrig alt dette at vide. Dette er nogle af de små og alligevel store hemmeligheder, hver af os tager med sig.