Er du robust nok?

robust

Her til aften var der forældremøde på min datters skole, og skoleleder og lærere talte om alle de forventninger, der er til elever i 9. klasse.  En forventning, de gjorde særlig meget ud af, var at de unge skulle lære at blive robuste. Og selv om man har brækket et ben, kan man godt komme i skole.

Robusthed er et begreb, der i de seneste år har holdt sit indtog på arbejdsmarkedet. Sidste år undersøgte Ugebrevet A4 sprogbrugen i stillingsopslagene på Jobindex. De mest anvendte udtryk er selvstændig (24 procent), engageret (20 procent), fleksibel (13 procent), dynamisk (10 procent) og målrettet (9 procent). Men begreberne robust og solid er hastigt på vej frem og dukker op i henholdsvis 5 og 9 procent af opslagene.

Der er ikke noget galt i at tale om robusthed som sådan; begrebet har i årtier været brugt i psykologi og kan ses som en modsætning til at være sårbar. Som sådan er ordet positivt. Men når det dukker op i arbejdssammenhænge nu, betyder robusthed typisk at man ikke er nem at vælte og at man kan finde sig i mange og hyppige forandringer.  Som psykologen Dorte Birkmose skriver, er der her tale om endnu et psykologisk begreb, der er ved at blive skævvredet – ligesom f.eks. inklusion, anerkendelse, rehabilitering, recovery og sundhed.

Rasmus Willig, der er lektor på RUC, er en anden kritiker af den måde robusthedsbegrebet bliver brugt på – det har jeg tidligere skrevet om her.

Når man insisterer så meget på et krav om robusthed i arbejdslivet, er der også i det en forventning om at en robust person er et menneske, der kan finde sig i meget. Man skal først og fremmest leve med belastningerne i arbejdslivet  selv – hovedansvaret for et godt arbejdsliv er blevet lagt over på den enkelte. Det er dig, der skal sørge for at du ikke bliver stresset.

Det er påfaldende, men egentlig ikke overraskende, at robusthedsbegrebet nu dukker op også i den danske folkeskole.