Sidder vi godt?

IMG_5412
Bygningen, hvor jeg har siddet hidtil.
IMG_5413
Bygningen, hvor jeg sidder lige nu.

Mit sædvanlige institut bor i en rødstensbygning i to etager designet af Friis & Moltke (de designede forresten også Fjerritslev Gymnasium, hvor jeg gik for mange år siden, og jeg aner lighederne). Her sidder de fleste ansatte på første sal. Bygningen er inddelt i fløje, og videnskabelige medarbejdere fra forskellige forskningsgrupper sidder typisk i hver deres fløj. I hver fløj er der et opholdsområde med sofaer og borde, og i hver fløj er der et køkken med kaffemaskine, køleskabe og opvaskemaskine. De studerende bor i stueetagen, og der er også her kantinen findes.

Den bygning, hvor jeg sidder lige nu, er en pavillon (eller er den en barak?) som måske en dag skal rives ned. Der er kun én etage, som huser både ansatte og studerende. Tæt ved indgangen er der en frokoststue med et køkken med kaffemaskine og køleskabe og et langt spisebord. (Til gengæld er der ingen opvaskemaskine. Jeg har foreslået at man i det mindste indkøber en opvaskebalje, så vi kan slippe for køerne af ansatte, der skal rengøre én gaffel og ét glas hver og måske endda også spare på vandet ved samme lejlighed.)

Forskellene i adfærd hos de ansatte er meget tydelige. På mit sædvanlige institut sidder de ansatte fra hver deres forskningsgruppe sammen og spiser i deres fløj og holder pauser i deres lokale sofaer i fløjen. Der kan gå dage imellem man ser kolleger fra andre dele af instituttet. I den fløj, jeg flyttede fra, sidder de løstansatte (PhD-studerende m.fl.) altid sammen ved “deres” lange bord og spiser frokost. Hvordan traditionerne i de andre fløje er, ved jeg ikke – for der kom jeg kun meget sjældent i pauserne. Men ét ved jeg: Det teknisk-administrative personale på mit sædvanlige institut holder (som hovedregel) deres pauser i kantinen.

Der, hvor jeg er lige nu, samles alle ansatte (ser det ud til) på tværs af grupper på instituttet i frokoststuen og spiser frokost sammen. Jeg har ikke skullet gøre nogen indsats for at møde folk fra alle dele af instituttet i det daglige. Det er længe siden, jeg har set noget tilsvarende på mit sædvanlige institut.

Jeg vil ikke fælde dom over hvilken adfærd, der er den “rigtige”. Alle tilpasser sig til de rammer, der er, men forskellene er meget tydelige. Det har været den mest overraskende opdagelse, jeg har gjort mig ved at flytte midlertidigt til et andet institut og dermed til en anden bygning på universitetet – hvor meget de fysiske rammer rent faktisk betyder for hverdagen herude, og hvilke former for samvær og opdeling de måske kan være med til at fremme og forhindre.

(Visited 160 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar