I kampens hede

Tomas_Svensson_et_Gudmundur_Gudmundsson_-_Henrik_Mollgaard-20160110

Jeg plejer ikke at skrive så meget om sport, men der er et aspekt ved aftenens flotte danske sejr i de olympiske håndboldmesterskaber for mænd, som jeg vil nævne.

I private virksomheder – og i den akademiske verden, der nu helst skal ligne private virksomheder – er det blevet et ideal at have stærke og handlekraftige ledere. Ofte bruger man metaforer fra sportens verden.

Efter hvad jeg kunne høre fra DRs kommentatorer, har Guðmundur Guðmundsson haft en helt anden tilgang end Ulrik Wilbek havde. Guðmundsson stolede på sine spillere og tog dem med i beslutningsprocesserne på en anden måde end den tidligere landstræner. Og det blev bekræftet af det, vi så på tv. Ulrik Wilbek stod ofte og råbte på sidelinjen og råbte videre, når der var time-out, – og det fik en del omtale. Men i den olympiske finale kunne man se hvordan Guðmundsson talte først og derefter lyttede til spillerne.

Det er vigtigt at træneren holder overblikket, men det er spillerne der ser kampen i nærbillede. Samarbejdet mellem spillere og landstræner tyder på at der findes gode alternativer til den autoritære model, som er så populær en strategi i alle de konkurrencer, samfundet i dag er blevet til.