Hverdagssexisme og hverdagsracisme

racisme-24024

Jeg har som mand aldrig haft noget tydeligt billede af hvad det er, kvinder og piger ofte kommer ud for af ubehagelig og nogle gange direkte chikanerende eller diskriminerende sexistisk adfærd. Hvorfor ikke? Fordi jeg er mand og derfor ikke i målgruppen for den slags.

Men nogle gange hører jeg fra familie og kolleger om det, og hver gang bliver jeg vred og ked af det. Det er lærerigt på den triste måde at besøge webstedet The Everyday Sexism Project, hvor brugere kan fortælle om deres oplevelser af denne triste art. The Everyday Sexism Project er ikke en kampagne mod mænd, men en dokumentation af det problem, som sexisme er rundt om i verden.

Men ligesom der er hverdagssexisme, er der også hverdagsracisme. For nylig kunne jeg læse et Facebook-opslag, hvor Haifaa Awad fortalte om nogle af sine oplevelser af denne art.  Her er en af dem:

Da jeg var en 12-årig på vej hjem med mælk fra supermarkedet med min 2 årige lillesøster i hånden. Vi var to krøltoppiger med 10 års forskel imellem os, vi sang højt børnesange på gaden. Vi blev jeg passeret af en ældre mand med hund og fik lige en “negere får så mange uopdragne børn”.

Selv har jeg også i årenes løb oplevet den slags – men i dag er jeg for længst blevet en hvidhåret, midaldrende mand, og nu sker det ikke mere. Mine søskende kan fortælle om lignende trælse episoder,  det kan min datter også, og det kan venner og kolleger med “anderledes etnisk baggrund” bestemt også.

Nogle vil nu hævde at “hverdagsracismen” er en måske nok uheldigt udtrykt, men dog forståelig reaktion på en alt for lempelig dansk udlændingepolitik: De mennesker, der kommer med tilråb og udøver chikane, er ikke i stand til at formulere deres berettigede kritik i form af et debatindlæg og er derfor nødt til at reagere på anden vis. Når den danske udlændingepolitik er blevet tilpas stram, og der er færre udlændinge i Danmark, vil denne adfærd høre op. Danskerne vil igen blive så tolerante som de i virkeligheden er, og “hverdagsracismen” vil forsvinde.

Men dertil vil jeg sige:

  • Episoderne med “hverdagsracisme” er bestemt ikke et nyt fænomen; jeg husker episoder fra længe før “udlændingedebatten” kom til at fylde så meget som den gør i Danmark nu.
  • Desuden: Hvis der virkelig er tale om en uartikuleret, men berettiget protest, ville det så ikke være mere passende at påvirke beslutningstagere end f.eks. børn?
  • Og endelig: Denne forklaring af “hverdagsracismen” som den jævne danskers protest siger i virkeligheden at det er Den Anden, der er den udløsende faktor, at “hverdagsracisten” ikke “kan gøre for det”. Derfor kan “hverdagsracismen” kun kan fjernes ved at fjerne dem, der bliver udsat for den.

Der er desværre ikke nogen dokumentation af “hverdagsracismen” i stil med den dokumentation af “hverdagssexismen”, som The Everyday Sexism Project kan give, men det er for mig at se et helt oplagt indsatspunkt at lave et lignende websted. Dette vil kunne give dem, der ikke er i målgruppen for “hverdagsracisme” et indblik i dette ubehagelige fænomen. Ideen er hermed givet videre.

(Visited 277 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar