Ugens gode nyhed!

img_1015
Dette billede af datalogistuderende kunne ikke været taget på Aalborg Universitet.

På Carnegie-Mellon University (CMU) i Pittsburgh i USA har man i år optaget et nyt hold datalogistuderende. 48 procent af de nye studerende er kvinder. 

CMU er ikke hvilket som helst universitet; dets datalogiske institut er et af de allerbedste i USA.  I de internationale rankings er det flere steder i top 5 i verden hvad angår datalogi.

CMU er heller ikke et universitet, der er kommet sovende til dette glædelige resultat. Den nu næsten ligelige kønsfordeling er resultatet af mange års systematisk arbejde med at rette op på den kønsfordeling, der engang var lige så grotesk skæv som den er på de datalogiske uddannelser på bl.a. Aalborg Universitet.

Her er en lille video om hvad de gør på CMU.

Var det mon ikke noget for Aalborg Universitet, der jo gerne hævder at være verdensførende, at få en formaliseret kontakt på dette område til et universitet, der rent faktisk er verdensførende, og bruge denne kontakt til at få gjort noget ved den utilsigtede mandeklub, der hedder datalogi?

(Visited 98 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar