Gensyn med Jacob Holdt

jacobholdt-3

jacobholdt-4

jacobholdt-2

jacobholdt-1

I 1981, da jeg gik i 3.g, så jeg Jacob Holdts Amerikanske billeder på mit gymnasium. Det var et foredrag, der gjorde et varigt indtryk på mig. Skildringen af Jacob Holdts møde med USAs sociale ulighed og racismen, men også af kærlighed og tillid og drømme om et bedre liv, gjorde et uudsletteligt indtryk på mig og på mange af mine gymnasiekammeret. Senere havde jeg den store glæde at møde Jacob og at lave flere arrangementer sammen med ham i Amnesty Internationals regi.

I dag er Jacob Holdt efterhånden blevet 69 år. I dag var der premiere på Mit liv i billeder, der er et portræt af ham og hans meget rige og sammensatte liv som fotograf og forfatter. I filmen møder man ud over Jacob og hans hustru Vibeke flere af de højst forskellige kvinder, Jacob var kæreste med i sine år i USA. Man ser Jacobs venskab med en fattig familie, hvor faderen er medlem af Ku Klux Klan og i sin tid slog en sort mand ihjel, men mange år senere drog ned til New Orleans for at hjælpe med at genopbygge ødelagte hjem. Der er en skildring af den underlige strid om indholdet af et kapitel i Amerikanske billeder, som Weekendavisen og en højreorienteret blogger foranledigede for få år siden.

Og vi får beretningen om hvordan Jacob blev ramt af prostatakræft og om hvad det førte med sig af tanker om hvad han ville nå med resten af sit liv. Hans deltagelse i  Palestine Marathon bliver på én og samme tid en skildring af en solidaritetshandling med det  palæstinensiske folk og af en ældre mand, der vil vise over for sig selv at han har overvundet sin kræftsygdom. Denne del af filmen, hvor han også besøger Jakobsbrønden i Nablus, er måske den allermest gribende del af et i forvejen vellykket portræt.

Jeg var meget beæret over at Jacob kunne huske mig; vi hilste kort på hinanden i foyeren, da jeg som den allersidste ankom til biografen. Efter filmen var der tid til spørgsmål fra publikum, og her nævnte han mig faktisk, fordi jeg havde været med til at få den dengang helt nye fotoudstilling Ghettoen i vore hjerter til Aalborg.

Jeg fik købt to nye eksemplarer af den reviderede udgave af Amerikanske billeder – ét til mig selv og ét til min datter. Hun mødte Jacob tilbage i 2007 (og var ret fascineret af hans skæg!), men det kan hun ikke huske. Og så genså jeg også Jes Vestergaard, som var en af Jacobs gamle skolekammerater og som jeg gennem en række år har haft et godt samarbejde med i Amnesty International. Det var også rigtig godt at gense Jes og at se han havde det godt.

(Visited 211 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar