Uber-forsker?

Foto: Paolo Pedercini.
Foto: Paolo Pedercini.

I dag talte jeg med min portugisiske kollega og samarbejdspartner Francisco om vilkårene som universitetsansat i Portugal. Der er bestemt forskelle (bl.a. vælger de universitetsansatte hernede stadig institutledere og rektor), men økonomisk set er der tale om samme virkelighed: Det er helt nødvendigt at kunne skaffe eksterne forskningsmidler for at kunne klare sig, og det er rigtig svært. Af en eller anden grund kom vi bagefter til at snakke om Uber. Uber er nemlig forbudt i Portugal.

Her er der en interessant parallel, som den britiske forsker Gary Hall har påpeget. En Uber-chauffør har sin egen bil og hypotetisk set mulighed for at tjene lige så mange penge, det skal være. Men de eneste, der bliver rige for alvor, er firmaet Uber. Det samme tendens, vi ser i den akademiske verden: Hver enkelt af os skal sælge sig selv som forsker. Vi skal skaffe eksterne forskningsmidler hjem til vores institutioner. Hvis og kun hvis vi gør det, kan vi fortsætte vores akademiske løbebane med en vis, tilsyneladende frihed. De fleste kan kun lige akkurat få det til at løbe rundt, og der er stor udskiftning. De eneste, der er helt sikre på at overleve og have det godt, er ledelseslagene i universitetsverdenen. Som Uber-chauffør og som forsker er man pseudo-iværksætter, men reelt som oftest daglejer.

Fra undervisningsverdenen kender vi et parallelt fænomen. Der har allerede i mange år været akademikere, der har overlevet på løse ansættelser som undervisningsassistenter på danske universiteter. Men nu kan man også blive nødt til at sælge sig selv som underviser til de store private aktører. Online-kurser er hastigt på vej frem og er ved at blive big business.

Sidste år købte LinkedIn Lynda.com, der står bag en række online-kurser. Det vil formodentlig have store konsekvenser, for LinkedIn har som bekendt en hel masse data på sine 200 millioner brugere og mulighed for at bruge dem til at målrette online-undervisningstilbud mod dem. Og dette er tegn på en stigende kommercialisering af undervisning, der kun yderligere vil fremme denne tendens til at man som akademiker bliver pseudo-iværksætter, men reelt daglejer.

I begge tilfælde er det nyliberalismens blanding af tilsyneladende fri konkurrence og central kontrol fra stater eller de facto monopoler, der stikker hovedet frem. De eneste, der er sikre på ikke at vinde, er akademikerne.

I øvrigt er LinkedIn nu selv blevet blive opkøbt – af Microsoft.

Og Uber indgik i et partnerskab med Carnegie-Mellon University i  USA, kun for at hyre i alt 40 af deres ansatte året efter. Så nu kan man også blive forsker hos Uber. CMU havde håbet på et forskningssamarbejde, men det blev det  ikke til.