Luca Cardelli og molekylerne

cardelli-1-1

cardelli-3-1

cardelli-5-1

Italienske Luca Cardelli har gennem de sidste mere end 30 år været en af de vigtigste forskere inden for matematiske modeller for programmers og systemers adfærd. Hans arbejde med typeinferens, med objektkalkyler og de såkaldte mobile ambienter er jeg selv blevet meget inspireret af, og der er nogle af mine kolleger på AAU, der for tiden har et tæt samarbejde med ham.

I dag holdt Cardelli en særforelæsning på Universidade Nova de Lisboa (UNL), som er det andet store universitet i Lissabon, og nogle af os tog turen over Tejo-floden for at høre ham på denne steghede septemberdag, hvor temperaturen nåede op på 32 grader. Udsigten over Lissabon er meget bemærkelsesværdig, når man kører over Ponte 25 de Abril på en dag med høj sol.

Da vi kom frem, blev auditoriet hurtigt helt fyldt med forskere fra en del forskellige universiteter i Portugal, og der var også mødt rigtig mange studerende frem (heldigvis var der et klimaanlæg!).

Disse særlige forelæsninger er en tradition ved UNLs Departamento de Informática, og kendte navne som Leslie Lamport og Jeanette Wing har tidligere været her i denne anledning. Ligesom Lamport har Cardelli, der i øvrigt besøgte Aalborg Universitet for et par år siden uden helt samme officielle bevågenhed, været i stand til at tilbringe en hel karriere med grundforskning uden for universitetsverdenen. Men nu er han, ud over at være et hovednavn ved Microsoft Research i Cambridge, også blevet professor – i Oxford!

Cardellis forelæsning handlede om hans bidrag til det område, der hedder molekylær programmering – dvs. hvordan man kan programmere DNA- og RNA-molekyler til at ændre på og fremstille molekyler, og her specielt store organiske molekyler som proteiner. Det er et fascinerende område, der forbinder de tre naturvidenskaber biologi, biokemi og datalogi på overraskende vis, og mulighederne for anvendelser er store. Også ideen om programmeringssprog til molekyler er en interessant idé i sig selv.

Måske vil det en dag kunne lykkes at lave en programmerbar “mikrolæge” i levende menneskeceller, som kan kurere og forebygge sygdomme. Men det er selvfølgelig også et område med enorme etiske udfordringer at kunne gå ind og pille ved en organisme helt nede på det molekylære niveau. Meget populært sagt: Hvis man laver en programmeringsfejl i “mikrolægen”, kan den meget let komme til at gøre ondt værre.. Det sidste spørgsmål fra salen kom da også ind på dette, og det undrede mig lidt at ingen spurgte mere ind til dette eller til hvorfor Microsoft er så interesseret netop i dette område.

Det var desværre et tydeligt minus ved forelæsningen, at det simpelthen var svært at høre, hvad der blev sagt undervejs. Om det skyldes salens akustik, mikrofonanlægget eller forelæserens foretrukne tonefald, tør jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg havde ikke nogen problemer med at forstå introduktionen til foredraget, der blev leveret (på engelsk) af institutlederen Luís Caires.

(Visited 78 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar