Endnu en lørdag i Lissabon

carmo-1

carmo-1-1

Lissabon blev i 1755 ramt af et meget voldsomt jordskælv, der jævnede store dele af byen med jorden. En af de bygninger, det gik ud over, var Carmo-klosteret midt i byen. Siden da har det gamle kloster fået lov til at overleve som et malerisk levn med intakte mure, men uden tag.

Her satte jeg mine ben for første gang i 1987 – ved et tilfælde kom jeg og et par andre unge danske turister, som jeg havde mødt ved et tilfælde, forbi den gotiske, tagløse ruin netop som Tjajkovskijs 5. symfoni blev opført.

Nu, 29 år senere, sad jeg der igen og lyttede til musik. Denne gang var det et stort portugisisk blæserorkester (med piano), der opførte et nyt værk, Os Bichos – Dyrene – af den portugisiske komponist Lino Gueirreiro. Hver af satserne (bortset fra prologen og epilogen) er et stykke, inspireret af et bestemt dyr. Jeg kendte ikke dette stykke musik i forvejen; program-ideen er velkendt fra Saint-Saëns’ Dyrenes karneval, men Guerreiros musik ledte tankerne hen på især Michael Nyman.

Det var en smuk oplevelse at sidde i klosterruinen under åben himmel, mens mørket langsomt sænkede sig. I 1987 stod der egyptiske sarkofager i nicher i murene; de var siden da blevet fjernet. Oppe under den åbne hvælving flaksede en lille flagermus rundt, og på et tidspunkt fik den selskab af en hvidbroget due. Som var det planlagt, slog et tårnur sit halvtimeslag, netop da én af satserne var forbi.

Bagefter gik jeg ned forbi Largo de São Paulo, hvor jeg flere gange var til symfonisk koncert med familien, da vi var her på ferie tilbage i juli. Denne gang var det dog jazz, også her af en portugisisk komponist, der blev opført.

Til sidst havnede jeg nede ved Praça do Comercio, hvor et symfoniorkester holdt prøve på Beethovens 8. og 9. symfoni. Den store hængebro og Cristo Rei-statuen på den anden side af floden stod oplyst i baggrunden; bagved hastede de små sporvogne forbi. Det var blevet lidt køligt; for første gang mens jeg har været her, måtte jeg finde min trøje frem. Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig til om jeg skulle sidde og vente og småfryse i en halv time eller gå hjem til lejligheden, men herved endte det.

Det er en underlig oplevelse at have disse gode oplevelser og opleve fred i sindet, samtidig med at der et andet sted på disse breddegrader er så store lidelser og så megen ufred.

(Visited 70 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar