Folke(af)stemninger

Foto: Mario Tama (© Scanpix)
Foto: Mario Tama (© Scanpix)

I denne uge har det været to højst forskellige folkeafstemninger ude i verden. Der var afstemningen i Ungarn om hvorvidt landet skulle acceptere omfordelingen af 160.000 flygtninge fra Italien og Grækenland til andre EU-lande – heraf 1.294 til Ungarn.. Viktor Orbáns nationalistiske regering kæmpede her for et nej. Fordi valgdeltagelsen var lav, var resultatet ikke gyldigt. Det var for mig en lettelse, at det endte sådan. Hvad Orbáns strategi nu er, er uklart – han vil dog næppe give efter.

Men så var der folkeafstemningen i Colombia. Det var til gengæld rigtig trist, som det endte– en enestående mulighed for at skabe fred i et land, der i mange år har været plaget af væbnet konflikt, blev tabt på gulvet med et snævert flertal imod. Jeg har læst reaktionerne fra flere af mine colombianske Facebook-venner og fra andre, der har besøgt landet, og alle var de chokerede. Det var jeg også selv. På den ene side var det rimeligt at sende fredsaftalen til folkeafstemning, for den ville berøre landets fremtid helt på afgørende vis, men på den anden side var risikoen for at flere års grundigt forhandlingsarbejde ville vise sig at være forgæves, helt reel. Nu, hvor nej’et er en realitet, er det nemlig slet ikke klart hvad alternativet er og hvad Uribe & Co., der ville have et nej og endte med at få det, nu vil gøre. Jeg håber at den colombianske regering og FARC nu bliver om muligt endnu mere opsatte på at vise, at deres indsats ikke har været forgæves.

Og så var der jo for nogle måneder siden den allerede så omtalte EU-afstemning i Storbritannien, som ud over at overraske alle med sit resultat, afslørede (og stadig afslører) at ingen anede, præcis hvad regeringen skulle gøre i tilfælde af et nej til EU.

Nogle gange er jeg i tvivl om hvorvidt de simple ja/nej-folkeafstemninger er det rigtige format, netop fordi der altid kan komme et resultat som ikke er det, “man” havde håbet på. Der bliver ganske vist stemt om lovforslag i Folketinget, men her er der tale om en nøje fastlagt form for behandling, og der kan komme ændringsforslag undervejs. Den slags vil svært at gøre med folkeafstemninger, men måske kunne det være en idé at udforme spørgsmålet som et valg mellem flere formulerede alternativer i stedet for et simpelt ja/nej. Det kunne måske også under selve valgkampen skabe en mere substantiel diskussion om hvad der skal ske efter folkeafstemningen, ikke bare om hvad man frygter der kan ske, men om hvilke politiske skridt der så skal tages i hvert enkelt tilfælde. Der kan som bekendt også være mange forskellige grunde til at stemme ja eller nej.

Flattr this!

Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar