Og jeg bærer hans guitar

Det tog mig nogen tid at vænne mig til 22, A Million, det nye album med Bon Iver. På nogle af numrene er Justin Vernons karakteristiske vokal processeret til noget nær ukendelighed, og der er en del helt bevidste glitches rundt omkring, der rusker lytteren op. På denne måde er der et tydeligt slægtskab med James Blake, der på helt samme måde tager en traditional sangskrivningsform og en udtryksfuld vokal og sender dem gennem en digital vridemaskine.

Sangtitlerne er også mildt sagt underlige; allerede første nummer, “22 (OVER S∞∞N)” viser dette. Men så dukker der pludselig – en guitar, et klaver eller såmænd en banjo frem bag elektronikken, og det er klart, at det stadig er Bon Iver, vi lytter til.

Nu, efter et dusin gennemlytninger eller deromkring, kan jeg finde vej rundt i 22, A Million og kan omsider høre, hvor spændende et album, vi faktisk har med at gøre her. Jeg er endt med at blive glad for det. Nummeret “8 (circle)” er måske det mest “sædvanlige” Bon Iver-nummer på dette album, et sted mellem folk og soul, og et godt sted at starte.

(Visited 55 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar