Engelsk er videnskabens sprog (??)

english-only-zone

I dag sluttede BETTY-mødet med endnu en samling foredrag. Der var fire personer til stede, hvis oprindelse var i lande med engelsk som officielt sprog. Den suverænt største gruppe var italienere fulgt af portugisere. Men alle talte vi engelsk sammen.  Jeg var blandt dem, der holdt foredrag – og det var selvfølgelig også på engelsk.

Det har ikke altid været sådan at videnskabens sprog til kommunikation var engelsk. Den russiske logiker Glivenkos berømte artikel fra 1928 om oversættelse mellem klassisk og intuitionistisk logik var på fransk. Den norske matematiker Thues artikel om ordproblemet for Thue-systemer var på tysk. Den amerikanske videnskabshistoriker Michael Gordin har en interessant artikel om udviklingen frem mod engelsk (og Gordins artikel er selvfølgelig også på engelsk).

Selv kan jeg ikke publicere på dansk. Der er ingen publikationskanaler for mit område på dansk, og det hjemlige publikum af dansksprogede forskere til mine publikationer ville formodentlig indskrænke sig til en snes stykker. Det er nødvendigt at kunne nå en stor kreds af modtagere, og derfor er engelsk vigtigt.

Men nogle gange ærgrer det mig, at vi er så dårlige til andre fremmedsprog i videnskabernes verden (og vel egentlig også til at formidle på vores modersmål). På dén måde er engelsk kommet til at stå i vejen. Der er selvfølgelig masser af mennesker verden over, der lærer et fremmedsprog i disse år, men der er ikke ret mange af dem, der befinder sig i de lande, der har engelsk som hovedsprog. Det, der især ærgrer mig, er at vi for sjældent får muligheden for at formidle vores viden på vores eget sprog – og det ironiske er, at netop denne forventning om formidling er blevet endnu et krav til vore dages forskere.

(Visited 85 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar