Hvem stoler vi på?

bow-and-arrow-couple-524x700

Jeg stoler på mange mennesker, og min grundlæggende følelse er ikke en af mistillid. Nogle gange har jeg desværre stolet på mennesker, jeg senere opdagede at jeg ikke burde have stolet på. På dén måde har jeg været godtroende. Jeg ved ikke hvilket ord, der er modsætningen til “godtroende”, men jeg kender andre, der har det helt anderledes end mig. De stoler ikke på ret mange mennesker – om nogen overhovedet. Når jeg lytter til dem, får jeg nogle gange fornemmelsen af at lægge øre til en fortælling, hvor den verden, jeg kender og færdes trygt i, fremstår som et koldt og fjendtligt sted, og mange af de mennesker, jeg kender, fremstår som kronisk mistænkelige og svigefulde. Det kan være meget ubehageligt at lægge øren til mennesker, der ikke stoler på nogen. Jeg kan ikke engang forklare dem, at de ikke har grund til at være så mistroiske – for den forklaring vil de selvfølgelig heller ikke stole på.

Tillid er samtidig den lim, der binder vores samfund sammen. Vi kan ikke køre i bus, hvis vi ikke stoler på buschaufføren. Vi kan ikke kontakte en offentlig myndighed, hvis vi ikke stoler på at den vil tage vores henvendelse alvorligt. Og så videre.

Psykologer som Erik Erikson og John Bowlby har konkluderet, at tillid kommer af at man har en sikker tilknytning gennem sin opvækst. Det er de andre, der skaber grundlaget for tillid – ikke kun én selv. Vores forældre og andre tidlige omsorgspersoner skal være en “sikker base”. Og samtidig skal de have tillid til os.

Yahya Hassans lange digt om ikke at stole på nogen er vel et eksempel på hvad der sker, når man ikke stoler på andre. Yahya Hassan havde en opvækst præget af stor usikkerhed, og da han blev kendt og anerkendt som digter, kom truslerne frem. Tidligere i år viste det, der nærmest lignede en paranoid adfærd, at han til sidst ikke stolede på ret mange mennesker, og i dag sidder han i fængsel.

Nogle gange kan jeg være bange for at tilliden ikke har det godt i vore dages Danmark og at de toneangivende politiske partier er ved at skabe et samfund, hvor man ikke stoler på hinanden. Hele den negative holdning til flygtninge og til etniske mindretal er for mig at se et eksempel på netop en mangel på tillid, og vore dages socialpolitik (eller hvad vi nu skal kalde kontanthjælpsloft, 225-timers-reglen, integrationsydelse m.m.m.) er også for mig at se udtryk for en mangel på tillid til de socialt udsatte borgere.