Myten om rigtig undervisning

Foto: Jens Panduro
Foto: Jens Panduro

I dag holdt jeg en workshop i adjunktpædagogikum, og der var adjunkter fra mange forskellige institutter på Aalborg Universitet.

Det var interessant, og adjunkterne havde mange gode refleksioner. Vi indledte med en kort præsentationsrunde, og jeg bad alle fortælle om den undervisning, de varetog.

En af adjunkterne havde mest holdt små kurser.

– Men har du ikke vejledt projekter? spurgte jeg.
– Jo da, men den slags er ikke undervisning, sagde adjunkten.
– Er det ikke undervisning? Du bruger en hel del tid på at hjælpe de studerende med at lære noget vigtigt, og så er det vel undervisning. Forskning er det da ikke, sagde jeg.
– Det er rigtigt, men vi kalder det jo ikke for undervisning, svarede hun.

Det tænkte jeg lidt over.

Senere fortalte en anden adjunkt om de studenterudviklingssamtaler, alle kandidatstuderende på et bestemt institut skal deltage i. Det underlige var at kandidatstuderende, der kom fra bestemte andre uddannelser, nogle gange syntes at der var for lidt undervisning af den rigtige slags på den uddannelse, de nu var på. De studerende var nemlig vant til lange forelæsninger i store auditorier, og dem var der ikke rigtig nogen af nu. Adjunkten undrede sig, og det gjorde vi andre også.

Det er interessant at bemærke at både studerende og universitetslærere har fået en opfattelse af hvad rigtig undervisning er, nemlig præsentationer i plenum. Og det er underligt (og ikke heldigt) at denne opfattelse lever så uforstyrret videre på Aalborg Universitet, hvor projektarbejde som oftest fylder halvdelen af et semester – og er den form for undervisning, der bibringer de studerende mest læring. Men alligevel er det et andet ideal om “rigtig undervisning”, der føres  videre. Min formodning er at dette ideal stammer fra de mange år, alle har tilbragt i grundskole og på gymnasiale uddannelser. Der er også mange studerende, der kalder sig selv elever, og der er endda også universitetslærere, der kalder dem det. Man kommer ikke ustraffet igennem 12 års skolegang.

Hvad man kan gøre ved denne uheldige opfattelse, ved jeg desværre ikke. Helst ville jeg gerne afskaffe den “rigtige undervisning” hvor det var muligt og styrke projektarbejdet, så ingen ville længes så meget efter “rigtig undervisning”.