Kravet om det frie initiativ

entreprenoerskab

På Aalborg Universitet skal alle kandidatstuderende have et kursus i entreprenørskab på 9. semester. Håbet er tydeligvis, at mange kandidater vil stifte deres egen virksomhed på baggrund af deres speciale. Og hermed er der også indirekte blevet skabt en forventning om hvad et godt speciale er.

Som universitetsansat forsker skal man igen være entreprenør: Man skal søge og få eksterne forskningsmidler. De forskere, der bliver hyldet, er dem, der får eksterne forskningsmidler. Hvis man vil søge en akademisk stilling, bliver man vurderet på hvor god man er til dette.

Uber og AirBnB hævder at ville gøre alle dets menige deltagere til entreprenører i lille skala. Som Uber-chauffør er man ikke ansat hos Uber, men skal være selvstændig. Ligesom i universitetsverdenen er man pseudo-entreprenør: Selvstændig, men dog lønarbejder.

Også et andet sted i samfundet, nemlig som arbejdsløs, skal man være entreprenør: Man skal ikke skabe egen virksomhed, men man skal vise initiativ til at få et arbejde og aktiveringsinstrumenterne tester dette igen og igen og igen.  Den ekstreme udgave er den berygtede sengepraktik.

Når et system stiller ganske særlige krav til deltagerne, er det ikke så underligt at det kun kan føre til succes i ganske særlige tilfælde.

Det er interessant at overveje hvad nyliberalismen synes om dem, dem, der ikke kan leve op til kravet om at udvise frit initiativ. Dette gælder ikke kun dem, der af nogle kaldes “tabere”, men også de mennesker, der simpelthen passer deres arbejde. Dette gælder blandt andet mange ansatte i sundhedssektoren, undervisningssektoren og den sociale sektor.

(Visited 79 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar