Dagen derpå

sort

Klokken er 5.21 i Glasgow, og jeg vågnede for tidligt og begik den fejl at se nyhedsoverskrifterne på min telefon. Nu falder jeg ikke i søvn igen.

Der er bestemt ikke noget godt at sige om udfaldet af præsidentvalget i USA. Nu står den på mere tortur, mere racisme, mere militarisme og mere reaktionær selvtilfredshed. Aftalerne om begrænsning af den globale opvarmning går en hård tid i møde. Det må også blive en ubehagelig tid for etniske mindretal i USA. Hvad valgresultatet betyder for borgerkrigen i Syrien tør jeg end ikke gisne om.

Meget afhænger lige nu også af, hvordan den amerikanske kongres bliver sammensat.

Efter Storbritannien og Colombia må det være tid til selvransagelse – man kan aldrig tage resultatet af en valghandling for givet. Og det må også være tid for the establishment at overveje sin rolle. En dag må højrepopulismen og al dens reaktionære nationalisme blive besejret, men det er ikke klart for mig hvornår eller hvordan. Ét står dog klart: Den bliver ikke besejret med velkendte, etablerede politikere.

Som borger i Danmark er jeg nu så vant til Pia Kjærsgaard & Co.’s stemme, at jeg uvilkårligt spekulerer på hvordan Dansk Folkeparti vil reagere. Helst ville de vel juble, men samtidig har begejstringen for Donald Trump været meget lille i Danmark.

(Visited 133 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar