Ensom i dag og ensom i morgen

Jeg sidder her i Glasgow på en 9. november, der med Donald Trumps valgsejr i USA har givet os det mest bastante og mest skræmmende eksempel på hvordan racisme, reaktionær nationalisme og egentlig fascisme vinder frem i disse år.

Her er en sang med Del Amitri, et folkrock-band fra Glasgow, der havde deres storhedstid sidst i 1980’erne. Deres største hit var sangen “Nothing Ever Happens”. en skarpt skåret akustisk ballade på lige knap fire minutter med en forbilledlig show, don’t tell-tekst. Det er underligt at tænke på at netop denne sang blev så populær og spillet i ét væk på radio og tv, for den var en meget tydelig kommentar til Thatcher-årenes grådighed, den apati og ensomhed, nyliberalismen fremavlede – og racismen, der dengang begyndte at stikke sit grimme hoved frem for alvor.

Til allersidst i sangen er der en direkte henvisning til Krystalnatten, der var startskuddet til Holocaust. Krystalnatten , hvor nazisterne brændte og smadrede synagoger og jødisk ejede butikker, fandt sted den 9. november.

“Nothing Ever Happens” er fra 1989, og det år faldt Berlinmuren. Det skete også den 9. november.

(Visited 102 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar