Minder fra en kold krig

mikhail-gorbachev-ronald-reagan

Da Ronald Reagan blev valgt til præsident af USA i 1980, dvs. under den kolde krig, var stemningen underlig i min gymnasieklasse i lang tid før og lang tid efter. For mange danskere var Reagans blanding af kristen fundamentalisme, nyliberalisme og sentimental militarisme meget uspiselig. Nogle af mine klassekammerater var ellevilde, mange andre var skræmte, og morgenen efter Reagans valgsejr sagde en af mine klassekammerater, at nu ville der blive krig. At det ikke gik sådan, skyldes formodentlig i ikke helt ringe grad den præsident, som Sovjetunionen fik 5 år senere, nemlig Mikhail Gorbatjov. I mange år var Sovjetunionen et fjendebillede for de fleste af os, men pludselig kom der en helt anderledes leder til derovre, som var et tænkende menneske, der talte og handlede på en helt anden måde, end man var vant til fra den kant. Gorbatjov lavede bestemte også mindre heldige ting, men forhåbentlig kommer der en dag, hvor russerne vil kunne se de positive sider hos ham.

I disse dage har jeg haft det på samme måde som dengang i 1980, her efter valget af Donald Trump, og jeg ved at mange andre har følt samme frygt, nedstemthed og vantro som mig. Trump er for mange af os mindst lige så uspiselig som Reagan var. Og vi ved samtidig godt, at dette bare er seneste station på den reaktionære nationalismes fremmarch. Til næste år er der præsidentvalg i Frankrig, og her er det slet ikke usandsynligt, at Marine Le Pen kan blive den næste præsident. Også her er der grund til at være urolig, og ikke kun på grund af Le Pens “venlige fascisme”. Frankrig er et land ikke så langt fra Danmark, og det minder på en del måder noget mere om Danmark, end USA gør. Og ligesom USA har Frankrig atomvåben og ambitioner om at kunne indsætte sit militær uden for landets grænser.

Hvad kan man gøre? I dag er der ingen Gorbatjov, og vi kan ikke sidde og vente på den slags uforudsete drejninger af verdenshistorien. Der er heller ikke et tilsyneladende simpelt konfliktbillede som under den kolde krig. Det eneste, der vil virke, er at de af os, der vil noget andet end højrepopulismen, hver især bliver ved med at gå imod de magtfulde højrekræfter og at vi hver især påvirker de af vores medborgere, der bliver draget mod dem. Den modbevægelse, som skal til, vil ikke komme fra det politiske establishment, og den vil heller ikke komme fra min generation. Og den vil i særdeleshed ikke komme fra dem, der prøver at uskadeliggøre højrepopulismen ved at omfavne den.

(Visited 90 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar