En novemberdag i Edinburgh 

Når jeg tænker på Skotland, kommer jeg altid uvilkårligt til at tænke på Edinburgh, for der boede jeg jo engang. Jeg brugte min næstsidste dag herovre til et kort gensyn med den skotske hovedstad. Og fordi det denne gang var en så kort tur, holdt jeg mig til de gammelkendte fikspunkter, som jeg husker fra da dengang jeg var halvt så gammel som nu.

Det blev til en gåtur ad Water of Leith Walkway, hvor alt er præcis så fugtigt og grønt som dengang og hvor der kun er flodens brusen til at bryde stilheden. Jeg spiste frokost på Henderson’s i Hanover Street. Jeg tog en runde på National Gallery med dets Rembrandter og Tintorettoer. Og jeg genså min gamle nabo Sylvia von Hartmann, hvis hele hus lige over for parlamentet er et snurrigt kunstværk. Og der sad vi så og talte nogle gange tysk, andre gange engelsk-på-skotsk, mens novembermørket faldt på. Sylvia har hverken tv, mobiltelefon eller internetadgang, et særsyn i vore dages Storbritannien. Bagefter var det tid til et indisk (vegansk) måltid på Kalpna, og så tilbage til Glasgow med ScotRail sammen med rugbyfans i kilt og festklædte unge kvinder i alt for høje hæle. 

(Visited 130 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar