Okkervil River i Glasgow

2016-11-13-21-06-39
Okkervil River.
2016-11-13-19-19-52
Den lille koncertsal i kælderen.

Det har været en begivenhedsrig uge på godt og ondt, og i morgen, mandag, skal jeg hjem. Jeg har fået en masse fra hånden, mens jeg har besøgt Glasgow University. Jeg og mine kolleger er nu kun få dages indsats fra at have bevist nogle gode sætninger om et nyt typesystem, vi har fundet. Men ude i den såkaldt virkelige verden var det småt med fremskridt. Donald Trump blev valgt til præsident i USA, og Leonard Cohen døde. Man skal ikke ønske noget menneske ondt, men jeg ville ikke have været helt så ked af det, hvis det havde været omvendt.

Min uge i Glasgow sluttede med en koncert med Okkervil River, et af mine yndlingsbands – på Stereo, der tilmed er et vegansk spisested med godt øl.

2016-11-13-19-48-07
Michael Nau.

Opvarmningsnavnet var Michael Nau og hans trio, også fra USA. Han var et temmelig nyt bekendtskab for mig, og jeg er stadig ikke sikker på hvad jeg synes om hans musik. Mange af sangene i det korte sæt bevægede sig i samme tempo, og først til sidst kom der lidt stemning over tingene. Selve fremførelsen var desværre heller ikke synderligt karismatisk. Okkervil River har meget bedre sangmateriale end Michael Nau, og bandet er teknisk meget dygtigere end den lidt lærerværelsesagtige trio.

Jeg blev først opmærksom på Okkervil River i 2007, da de udsendte albummet The Stage Names. Sangen “Lost Coastlines” fra det album burde være blevet et hit. Dette amerikanske band har taget navn efter en russisk novelle, der handler om en flod – der er opkaldt efter en svensker. (Selv om de kommer fra Texas, er de bestemt ikke tilhængere af Donald Trump.) Der har været store udskiftninger i gruppen, siden den blev dannet i 1998, og eneste gennemgående medlem er sanger og sangskriver Will Sheff. Deres nye album fra i år, Away, er blandt deres bedste, spørger man mig.

Aftenens koncert blev også en god oplevelse, og det var samtidig bandets sidste koncert i 2016 – i morgen går turen hjem til USA. Med præsidentvalgets resultat i baghovedet var det ikke noget, Will Sheff så frem til.

Der var mange sange fra Away – startende med “afskedssangen” “Okkervil R.I.P.” (!!) – men også en del indslag fra bagkataloget, ikke mindst The Stage Names, og herunder bl.a. den smukke “A Girl In Port”. Undervejs fik vi en fin udgave af “So Long Marianne” som Okkervil Rivers hyldest til Leonard Cohen, og i ekstranumrene kom vi helt tilbage til Black Sheep Boy.

Okkervil River er forholdsvis afdæmpede og ofte mere melankolske end ellers på Away, men til aftenens koncert var de ikke bange for at rocke igennem, bl.a. i det, der vel nu er blevet signatursangen, den dystre, men samtidig fængende “Down The Deep River”. Bandets medlemmer er alle dygtige musikere, og bandet er godt sammenspillet. Især lagde jeg mærke til guitaristen Will Graefe. Ligesom keyboardspiller m.m. Sarah Pedinotti har han en solokarriere.

Bagefter fik jeg hilst ganske kort på Will Sheff og fik sagt ham tak for en god koncert. For det var det.

(Visited 98 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar