Det der med identiteter

personality-242005_1280

Der er megen tale om kønsidentiteter, seksuelle identiteter og cultural appropriation i nogle kredse, ikke mindst blandt feminister og LGBT-aktivister. Jeg synes også, at disse problemstillinger er vigtige – nogle vil vide, at jeg (og min familie) i de seneste par år er gået med i Aalborg Pride.

Men nogle gange slår det mig, at der også er en helt anden gruppe mennesker, der fokuserer vældig meget på identitet, men med et helt andet udgangspunkt. Hele den underlige og ubehagelige diskussion om danskhed, som blev så synlig i et meget omtalt debatprogram på DR2 tidligere i år, er i virkeligheden også en diskussion om identiteter.

Nogle gange virker det som om den nationalistiske fløj faktisk er påfaldende glad for at tale om identiteter. Et eksempel på det er en kronik i Information af Søren Hviid Petersen, hvori han hylder Donald Trump (Søren Hviid Petersen har tidligere slået til lyd for at afskaffe den almindelige valgret i Danmark). Her skriver han

Politik er distinktionen mellem ven og fjende, og denne distinktion tjener til at pege på de politiske eksistentielle konflikter, der præger det amerikanske samfund. Ven-fjende-relationen er identitær –   den baserer sig på, at vi i vores politiske ageren identificerer venner og fjender.

I lang tid har den amerikanske venstrefløj anvendt identitetspolitik, og vi kan i den forstand se, at Trump har anvendt samme politiske ide, nemlig en appel til det USA, der har sin oprindelse i den europæiske og kristne kultur.

Målet er selvfølgelig det stik modsatte: At det privilegerede flertal bruger identiteten til at definere sig selv, men også til at ekskludere de “anderledes”. Men jeg kan være bange for at de to forskellige motiver til at tale om identitet kan have ét til fælles: ved at man primært taler om identiteter, kan man ende med at flytte fokus væk fra andre, og måske mere svært gennemskuelige magtforhold i samfundet, herunder ikke mindst de økonomiske magtforhold og  de økonomiske uligheder i samfundet. Ved at fokusere på identiteter kan nogle debattører bevidst flytte fokus væk fra disse problemer, og de kan bruge identitetsideen til at sætte folk i bås som “anderledes”.

Men racisme, homofobi og andre former for diskrimination og intolerance er i høj grad fænomener, der opstår sammen med og som følge af økonomiske magtforhold. Her behøver man bare at tænke på hvordan etniske mindretal, der er blevet udsat for diskrimination, også ofte har været mindretal, der historisk har været udsat for økonomisk og social ulighed. De mest åbenlyse eksempler er afrikansk-amerikanerne i USA og romaerne i Europa, to befolkningsgrupper, der begge indtil 1800-tallet blev holdt som slaver.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi blev meget bedre til at tale også om den økonomiske ulighed og de konsekvenser, den har for magtforhold og for det enkelte menneskes værdighed og livsvilkår – herunder for vilkårene som f.eks. kvinde, handicappet, medlem af et etnisk mindretal, LGBT-person osv.

(Visited 83 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar