Så blev det min tur

2016-11-22-20-59-18
Uden for Ly Club, hvor festbanketten var.
2016-11-22-20-59-08
Faktisk var banketten nu på 2. sal.
2016-11-22-19-07-05
The Carpenters spillet på pipa.
2016-11-22-10-33-18
Furio Honsell, borgmester i Udine og logiker tillige.
2016-11-22-10-21-11
Konferencelokalet var egentlig et stort mødelokale, og bordopstillingen stod desværre ikke til at ændre.
2016-11-22-10-19-50
Den imponerende 10 etager høje bygning på HUST (Hanoi University of Science and Technology) set indefra.
2016-11-22-10-21-02
Furio Honsell og Luigi Liquori hygger sig med lidt typeteori.
2016-11-22-09-49-26
Frank Pfenning fortæller om substrukturelle logikker og transducere.

Så blev det tid til endnu en dag på konferencen, og jeg skulle selv holde mit foredrag som den næstsidste.

Dagens mest interessante foredrag var det indbudte foredrag med Frank Pfenning, der er professor ved Carnegie-Mellon. Han fortalte om sit nye arbejde, der giver en interessant korrespondance mellem en lille substrukturel logik (som er et fragment af lineær logik) og endelige automater med output (de såkaldte transducere). Føjer man de symmetriske bevisregler til logikken, får man en korrespondance til Turing-maskiner – eller rettere: til en generalisering af dem kaldet lineært kommunikerende automater. Der er i øvrigt også en forbindelse til sessionstyper.

Senere var der et foredrag med Furio Honsell, der i de seneste mange år knap har haft tid til at forske – han er nemlig borgmester i Udine i det nordøstlige Italien. Han har da også anlagt sig en for det akademiske miljø temmelig borgmesteragtig fremtoning.

Efter frokosten kom der en poster-session, hvor der var god mulighed for snakke med dem, der præsenterede deres poster.

Så var der et foredrag med den ikke specielt forkølede A. Tiu, der i sin artikel faktisk citerede en af mine artikler fra 2002. Og til sidst blev det så omsider min tur. Jeg havde selv været temmelig udmattet, dels på grund af jet lag, dels på grund af min nyerhvervede forkølelse, og et par gange i løbet af dagen var jeg faktisk faldet hen under foredragene. Jeg håber ikke, at jeg snorkede!

Mit foredrag gik nogenlunde, tror jeg. Der kom faktisk et par gode spørgsmål bagefter. (Mine slides kan man se ovenfor.)

Og efter endnu et foredrag kunne vi tage af sted ud til en restaurant, hvor der var konferencemiddag. Jeg endte ved et bord, hvor der var ganske mange japanere og fik en lang snak med Hidehiko Masuhara, en professor fra Tokyo som flere gange i årenes løb havde besøgt Aarhus Universitet. Vi endte med at tale længe om – Grønland. Det er forbløffende, hvor ofte jeg i tidens løb til konferencer har skulle fortælle udenlandske kolleger om netop denne store, kolde ø. Næst efter H.C. Andersen er Grønland tilsyneladende en af de faste associationer, mange har med Danmark. Gad vide hvad grønlænderne synes om dét.

Undervejs underholdt en vietnamesisk musiker, der spillede på pipa. En pipa er ikke et blæseinstrument, men en slags firestrenget lut. Jeg synes at jeg kendte en af melodierne og opdagede til min forbløffelse, at det var “Top of the world”, der i sin tid var et hit for The Carpenters. Herefter fulgte flere gamle amerikanske og europæiske popnumre. Heldigvis var der også umiskendeligt asiatisk klingende numre. Godt at der da i det mindste var nogle vietnamesiske sange iblandt, for ellers ville det næsten være for plat. Dvs. da vi skulle til at gå, fortalte Hidehiko mig, at den vietnamesiske musiker i den flotte røde kjole faktisk havde spillet en del kendte japanske sange i løbet af aftenen. Så meget for autenticiteten.

(Visited 128 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar