Angst og usikkerhed i den akademiske verden

cartoon-professor-presents

Mens jeg var i Vietnam, faldt jeg i snak med en PhD-studerende, der nu stod for at skulle være postdoc, og vi kom til at tale om alle de usikkerheder og al den tvivl, der er forbundet med at være i den akademiske verden. Der er en interessant artikel på webstedet Academic Ladder om hvordan usikkerhed og egentlig angst er del af en akademisk karriere.

Jeg kender det nemlig kun alt for godt selv. Når jeg får en artikel afvist, føler jeg mig en overgang som en voldsom fiasko, og der har været tidspunkter, hvor jeg mest har haft lyst til at give op. Jeg kender andre, der har haft den sådan, når de har modtaget et afslag.

Da jeg selv var PhD-studerende, følte jeg ikke den store nervøsitet, men det var en anden tid dengang – der var ikke samme konkurrence om forskningsmidler, jeg befandt mig i en situation, hvor jeg var med til opdage et nyt teoretisk problemområde (som jeg siden forlod) og jeg havde faktisk ikke oplevet ret mange afslag endnu.

Vi er selv til dels med til at skabe denne følelse af angst. Den måde, vi tit taler til hinanden på, når vi kritiserer hinanden og når vi hævder os, er en form for herskerteknik og er beslægtet med nogle (især mandlige) studerendes trang til at “strutte“. Også dengang for knap 30 år siden var der klare psykologiske mekanismer i spil om anseelse og eksklusion/inklusion i det akademiske miljø; jeg husker selv hvordan jeg nogle gange følte mig beæret over at kunne være på et  britisk elite-universitet sammen med en masse dygtige mennesker. Tænk at de ville have en almindelig person som mig! Mange år senere kom jeg til at tale med en meget respekteret kollega fra udlandet, der havde været samme sted (men ikke samtidig med mig), og det gik op for mig, at hun havde følt præcis det samme. Det interessante er selvfølgelig, at de aldrig ville have taget imod nogen af os, hvis ikke det var fordi vi rent faktisk var dygtige. Men sådan følte vi os ofte ikke.

De økonomiske rammer og den eksternt betingede situation gør kun ondt værre og er med til at fremme de mere ubehagelige sider af akademisk adfærd. Man vil formodentlig aldrig kunne få de beslutningstagere, der bestemmer over den akademiske verden, til at indse at de stadigt mere konkurrencebetonede vilkår, de taler så varmt for, har denne bagside: at de er med til at skabe en grundlæggende følelse af angst og usikkerhed. Og det ironiske er, at angsten og usikkerheden faktisk ofte kan have en negativ indvirkning på akademisk performance.

(Visited 175 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar