Fordommene sidder i tindingelappen

1280px-dont_hate_communicate_-_save_auslan_tafe_diploma_course_protest

Der er i vore dage nogle meget negative holdninger til bestemte folkegrupper, som i stort omfang er baseret på fordomme og ikke  kan henføres til objektive data. De stærkt negative holdninger til flygtninge, der nu eksisterer hos mange europæere, er for mig et eksempel på dette. Holdningerne til etniske mindretal i USA er et andet eksempel.

Negative holdninger forandrer sig ganske meget gennem historien. Lige nu ser f.eks. vi en langt mere positiv holdning til LGBT’ere, som udmønter sig i ændret lovgivning om ægteskaber og om mulighed for behandling af transpersoner. Antisemitismen kommer og går til gengæld, og lige nu ser det desværre ud til at den er på fremmarch rundt om i Europa.

Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan fordomme opstår. Fem neurobiologer har i eksperimentel sammenhæng undersøgt hvordan forskellige dele af menneskehjernen medvirker, når fordomme bliver til.  Især den bageste del af tindingelappen skulle ifølge fMRI-scanninger være aktiv i forbindelse med dannelsen af fordomme. Dette er i øvrigt langt fra den første neurobiologiske undersøgelse af hvordan hjernen skaber og vedligeholder fordomme – i 2014 kom der en oversigtsartikel om emnet.

Den nye undersøgelse (som også bliver diskuteret i The Guardian) tyder på at det er de negative oplysninger, der efterhånden vejer tungest, når et negativt billede af en gruppe mennesker skal justeres – dvs. at det negative billede bare bliver forstærket. Der er nemlig også særlige reaktionsmønstre i hjernen ved den kognitive dissonans som skyldes oplysninger af positiv art om den gruppe, man har dannet en negativ fordom om. Tilsvarende kommer der også et tidspunkt, hvor en gruppe, om hvilken man har en positiv fordom, bliver endegyldigt accepteret som positiv.  Men den negative fordom bliver bare mere og mere negativ.

Man skal selvfølgelig passe på med at drage store konklusioner på baggrund af én undersøgelse, men det er interessant at man kan se, hvor i hjernen fordomme bliver til – og at vi dermed vil kunne undersøge om mennesker virkelig ikke er racister. Og det er også værd at tænke på at undersøgelsen peger på at medierne i høj grad skal tænke over hvordan de omtaler grupper, der er ved at opstå negative fordomme om. Fremstillingen af bestemte grupper i medierne kan nemlig nemt være med til cementere disse fordomme.

(Visited 222 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar