Venstre vs. Løgstrup

Efter Morten Dige, ph.d., Filosofisk institut, Århus Universitet (http://slideplayer.dk/slide/2029651/)

I disse år kan vi se en fornyet interesse for filosofi som udgangspunkt for samfundskritik. Svend Brinkmanns bøger Stå fast! og Ståsteder er begge bøger, der giver en kritik af tendenser i det moderne samfund ud fra filosofi. En af de filosoffer, Brinkmann tager udgangspunkt i, er K.E Løgstrup og hans begreb om den etiske fordring.

Nogle gange bliver det tydeligt, at politikere forholder sig til de store spørgsmål, men gør det gennem et etisk standpunkt, der er baseret på ræsonnementer med mange indirekte led. Mange politikere vil hævde, at målet med deres politik er at skabe det gode liv for borgerne. Men der er kun sjældent diskussioner af hvad det gode liv er.

Venstre begrunder således kontanthjælpsloftet med følgende indirekte ræsonnement:

Beslutningen om at indføre et nyt kontanthjælpsloft bunder naturligvis ikke i noget ønske om at straffe folk uden arbejde. Tværtimod. Det handler om at få flere ud af et liv på kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet. 

Kontanthjælpsloftet betyder selvfølgelig, at nogle mennesker vil opleve en lavere ydelse, medmindre de finder et arbejde…

Og lad os lige huske på, at kontanthjælpen er ment som en midlertidig – ikke en permanent løsning. Det er meningen, at folk skal i arbejde. Jeg så forleden en rigtig positiv historie på DR om en arbejdsløs kvinde, som havde stået uden arbejde siden 2012 og nu havde fået job. Hun forklarede selv, at hun havde fundet motivationen pga. kontanthjælpsloftet. Det er godt, og endnu flere skal den vej. 

Så vidt jeg kan se, er det underliggende etiske ræsonnement dette:

Hvis et menneske modtager ydelser over et vist beløb, vil han/hun ikke lide afsavn. Men dette er ikke det gode liv. Det gode liv består i at have et arbejde. Mennesker bliver kun motiveret gennem at lide afsavn. Det er derfor beslutningstagernes pligt at skabe afsavn, hvor det er nødvendigt. Ved at skabe et afsavn, vil det enkelte menneske blive motiveret til at få et arbejde, og herigennem vil han/hun få et arbejde og dermed opnå at leve et godt liv. Fordi afsavnet således i sidste ende fører til det gode liv, er det forsvarligt, at beslutningstagerne skaber afsavn hos udvalgte borgere.

Men består det gode liv altid i at have et arbejde? Og kan en politik, der som sit direkte formål har at skabe afsavn, forsvares? Disse antagelser kan diskuteres, og de hører hjemme i etikkens domæne.

Det kunne være interessant at have en diskussion mellem politikere og filosoffer om det gode liv – eller endda mellem embedsmænd og filosoffer. Embedsmænd opfatter gerne sig selv som loyale redskaber for politikere, men i nogle sammenhænge er det formodentlig lige omvendt. Det ville være spændende at få embedsmænd til at afdække de etiske ræsonnementer, de betjener (eller ikke betjener) sig af.

Nogle af de tydeligste forsøg på at begrunde politiske beslutninger ud fra et begrebsapparat, der ikke alene består af økonomiske nyttebetragtninger skyldes Dansk Folkeparti og andre nationalistiske politikere, der taler om en bestemt fortolkning af kristendom og om menneskers uforanderlige natur, der er knyttet sammen med deres uforanderlige nationalitet. Men også disse overvejelser kunne i høj grad trænge til at blive genstand for en diskussion med filosoffer.

Når dette er sagt, er det samtidig vigtigt at huske, at en indsigt i filosofi ikke udgør en garanti for at man fører en bedre (endsige mere human) politik end ellers. Det tydeligste eksempel er Marcus Aurelius, der på én og samme tid var en vigtig filosof inden for stoicismen og kejser for Romerriget på et tidspunkt, hvor det var størst og mægtigst. Alle hans vigtige tanker om det gode liv satte sig nemlig ikke mange spor i Romerriget: Slaveriet fortsatte med at eksistere, forfølgelserne af religiøse mindretal fortsatte og Marcus Aurelius endte endda med at beslutte at hans usympatiske søn Commodus, der var alt andet end inspireret af stoicismen, skulle efterfølge ham som kejser. Det betød samtidig begyndelsen på en lang nedtur for Romerriget.

(Visited 157 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar