Aleppo er faldet

I dag kunne jeg se en nyhedsopdatering om at den østlige del af Aleppo, der var kontrolleret af oprørere, nu er faldet til Assad-regimets hær. Det er ikke overraskende, men det er trist. Hvilke konsekvenser dette vil få, ved ingen. Men det betyder næppe, at krigen i Syrien slutter snart. Dét, der derimod er slut, er drømmen om et anderledes Syrien uden diktatur. De fleste mennesker har været tilskuere til alt dette og har ikke kunnet være stort mere end dét, men de verdens regeringer, der har haft mulighed for at gribe ind, har enten været tilskuere eller har støttet Assad-regimet.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan man vil i fremtiden vil se på begivenhederne op til Aleppos fald eller på den passive eller direkte fjendtlige måde, hvorpå mange af de samme regeringer har forholdt sig til at millioner af mennesker er flygtet ud Syrien. Men der er ikke noget at være stolte over.

(Visited 131 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar