Møde med loftet

Så vedtog et flertal i Folketinget det såkaldte uddannelsesloft. Loftsmetaforen er ved at vinde indpas i politik (jf. kontanthjælpsloftet).

Jeg spekulerer på, hvordan politikere tænker på uddannelsernes rolle i samfundet. Det seneste tiltag tyder endnu engang på at man ser uddannelser som først og fremmest en udgift, der skal begrænses. Det passer meget tydeligt med den stadige nedskæring på to procent på uddannelserne. Og samtidig passer det nye uddannelsesloft meget tydeligt ind i den eksisterende tankegang, hvor man som uddannelsessøgende skal vælge tidligt og vælge rigtigt – man skal så at sige ikke blive klogere undervejs.

Men én ting undrer mig: hvis vi nu ser at produktionsomkostningerne bliver lavere på grund af automatisering og på grund af de stadigt bedre muligheder for vidensdeling, som internettet giver mulighed for, og hvis den enkelte borgers arbejdsliv skal være stadigt længere, hvad er da fordelene ved at man ikke skal kunne omkvalificere sig?