Når det hele virker håbløst

I går var der et attentat i Ankara, et skyderi ved et islamisk center i Zürich og et lastbil-angreb i Berlin. Pludselig føles det igen som i juli i år, hvor der en lang overgang var terrorangreb næsten hver dag.

I min egen lille privilegerede akademiske boble er der intet sket, men ude omkring i verden er der død og had. Snart kommer julen, men det er unægtelig en underlig jul.

Mine tanker er hos dem, der har mistet og med dem, der mister – i hele verden, ikke kun i Europa. For i Syrien dør der lige så mange mennesker hver dag, som der i går døde i Europa – og ofte langt flere.

Nogle gange virker det hele håbløst, og man kan være desillusioneret ud over alle grænser. Så er det værd at huske, at det jo er præcis sådan, de gerne vil have os til være, alle dem der hader og slår ihjel – at vi skal blive lige så desillusionerede som dem. Men vi har hinanden, og vi skal standse det her. Ingen anden vil gøre det for os. Vi må efterhånden være mange nok til at sige fra over for døden og hadet og kynismen og volden. Hvis der skal blive en bedre menneskehed derude, er det nødt til at det være os, der skaber den.

(Visited 81 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar