Rogue One

Så fik jeg set Rogue One, her kun et døgn efter den triste nyhed om Carrie Fishers alt for tidlige bortgang.

Filmen fortæller forhistorien om tilvejebringelsen af de tegninger, der i den (kronologisk set) første stjernekrigsfilm bliver brugt til at finde det svage punkt i Dødsstjernen. Mest fascinerende er dog den blinde kinesiske (?) stokkekamp- og bueskydnings-ekspert Churrit Imwe. Denne del af filmen er en tydelig hilsen til asiatiske film om kampsport. I det hele taget kan man se, hvordan filmmagerne har gjort sig umage med at lave en langt mere mangfoldig rollebesætning end i gamle dage. Skurkene fra Imperiet er dog stadig alle fra Sydengland! Og så er der selvfølgelig Mads Mikkelsen, der igen har fået en rolle som mut mand.

Prinsesse Leia dukker op til allersidst, spillet af den norske skuespiller Ingvild Deila. Mest overraskende er det, at også general Tarkin fra de gamle Star Wars-film dukker op – og at hans ansigt er helt og aldeles computergenereret. Den oprindelige rolleindehaver, den legendariske engelske skuespiller Peter Cushing, døde nemlig helt tilbage i 1994. Netop her kan man se, hvor langt hele teknologien er nået. Det teknologiske stade har præget også den sidste del af filmen, der er et langt slag mellem rumskibe og som uvilkårligt leder tankerne hen på et storslået computerspil. Netop her bliver det næsten for meget spil-atmosfære og for lidt spillefilm, må jeg tilstå. (Denne bevægelse går begge veje. I en forfilm kunne jeg se, at det populære spil Assassin’s Creed nu er blevet filmatiseret!)

I Rogue One er det den høje robot K-2SO, der er filmens comic relief. Men det er så også dét. Tonen er som helhed noget mere dyster end den, man kender fra de tre klassiske Star Wars-film, og det er nok her, Rogue One har sin begejstring. Det var i højere grad, end jeg vel engang troede, samspillet mellem Carrie Fisher, Harrison Ford og Mark Hamill midt i hele det futuristiske og utrolige univers, der gjorde de tre klassiske film til noget særligt.

Et udsat land?

Oversigt over genbosættelse af flygtninge i UNHCR-regi i 2014. Kilde: Sandra Elgersma: International Context for Refugee Protection (https://hillnotes.wordpress.com/2016/02/04/international-context-for-refugee-protection/) [noter fra Canadas parlament]
I dag kan jeg læse i Information og på DR Nyheder, at den danske regering vil inddrage opholdstilladelsen for 100 kvoteflygtninge fra Somalia.

Jeg kender ikke de pågældende flygtninges baggrund, men flygtninge under kvotesystemet har typisk befundet sig i lang tid i flygtningelejre, og der er tale om de svageste og mest udsatte flygtninge såsom forældreløse børn og unge eller handicappede. Kvoteflygtningene falder under UNHCRs genbosættelsesprogram, og her er målet at genbosætte flygtningene. Man kan læse mere om UNHCRs genbosættelsesprogram hos UNHCR selv.

UNHCR beskriver programmet således:

Resettlement is the transfer of refugees from an asylum country to another State that has agreed to admit them and ultimately grant them permanent settlement. UNHCR is mandated by its Statute and the UN General Assembly Resolutions to undertake resettlement as one of the three durable solutions. Resettlement is unique in that it is the only durable solution that involves the relocation of refugees from an asylum country to a third country. Of the 14.4 million refugees of concern to UNHCR around the world, less than one per cent is submitted for resettlement.

Genbosættelse er altså ikke en midlertidig foranstaltning.

Nogle af kvoteflygtningene fra Somalia har en ringere beskyttelse end andre ifølge dansk lov. Men jeg bemærker, at  denne sondring er en sondring, som den daværende danske regering selv indførte i 2005 uden om UNHCR.

Det er også interessant at sammenligne med de beskrivelser af situationen i Somalia, som det danske udenrigsministerium har lavet. Herunder er et uddrag af Udenrigsministeriets rejsevejledning. Den blev senest opdateret den 29. november 2016.

Der er stor forskel på sikkerhedssituationen i de forskellige dele af Somalia, men kendetegnende for alle dele er, at situationen kan ændre sig med stor hast.

Der er krigslignende tilstande i og omkring hovedstaden Mogadishu, i visse dele af det sydlige og centrale Somalia samt i visse dele af Puntland. Der er daglige kampe mellem Den Føderale Regerings styrker støttet af AU-styrker (AMISOM) og forskellige oprørsgrupper. Der er stor risiko for morter- og selvmordsangreb, som desværre ofte rammer civile. Der er fortsat risiko for direkte angreb på lufthavnen, hvilket forøger risikoen for at ind- og udrejse umuliggøres.

Hele den igangværende manøvre fra den danske regering er bekymrende, dels fordi den ikke kan undgå at kunne få store menneskelige omkostninger for dem, der skal forlade Danmark trods deres flygtningestatus, dels fordi den er endnu et tegn på at den danske regering ikke længere har nogen skrupler ved at omgå internationale aftaler, den selv tidligere har indgået, eller ved at ignorere FN-systemet.