Fordi de ikke vil

Foto: Christina Mosegaard, Horsens Folkeblad.

Udsendelsen på TV2 om den afghanske pige Rokhsar og hendes familie kan forhåbentlig ikke undgå at gøre indtryk.  Den gjorde i al fald et stort indtryk på mig.

I udsendelsen ser jeg, at en advokat tager udgangspunkt i den fortolkning af Konventionen om barnets rettigheder, som i 2015 førte til nye afgørelser i en række sager om opholdstilladelser. 

Det giver bestemt mening, men der findes faktisk andre muligheder, der gør at afviste asylsøgere kan få opholdstilladelse, hvis en udsendelse vurderes udsigtsløs. Dette gjorde Ulrik Dahlin og Nikolaj Houmann Mortensen opmærksom på i en artikel fra Information på menneskerettighedsdagen den 10. december 2016.  I 2009 var der et møde i Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik om retningslinjerne for brugen, og referatet af mødet kan læses hos Retsinformation. 

Her står der

Efter forarbejderne til bestemmelsen og ministeriets praksis kan varigheden af en ansøgers ophold her i landet indgå som et af de kriterier, som skal medtages i afgørelsen af, hvorvidt der skal gives humanitær opholdstilladelse. Opholdets varighed skal i almindelighed være på cirka 5-6 år, førend der alene under henvisning til dette kriterium kan gives humanitær opholdstilladelse.

Her bemærker jeg at Rokhsar og hendes familie nu har været i Danmark i mere end 5 år. Og i oktober 2016 udtalte en afghansk viceminister, at den afghanske regering ikke vil have flere tvangshjemsendelser.

Der er en længere artikel i Politiken, og her får Inger Støjberg det sidste ord; hun siger:

»Jeg kan godt forstå, at familien gerne vil blive i Danmark. Men vores asylsystem fungerer ikke sådan, at man kan vente sig til asyl. Hele grundlaget for vores asylsystem er, at vi yder beskyttelse til personer, der er i fare eller er særligt udsatte. Resten får nej og skal vende hjem til deres eget land – også selv om de bedre kunne tænke sig at bo her. Så når alle instanser har givet afslag på asyl, må man respektere den beslutning og forlade Danmark«.

Det interessante her er dette: Indtil 2009 blev reglen om humanitær opholdstilladelse anvendt hyppigt, men i de sidste fire år er den slet ikke blevet anvendt. Der er derfor ikke kun tale om et objektivt lovgrundlag, som regeringen er nødt til at følge uanset hvilke sympatier man måtte have, selv om Inger Støjberg gerne vil fremmane et sådant billede. Der er tale om en ændret og langt mere restriktiv fortolkning af loven end man så f.eks i 1990erne, hvor der var en del borgere fra det tidligere Jugoslavien, der opnåede humanitær opholdstilladelse.

Min klare fornemmelse (som lægmand) er at de danske myndigheder i sagen om Rokhsar og hendes familie (og lignende sager) har mulighed for at give humanitær opholdstilladelse (ikke asyl), men at det er et helt bevidst valg fra både den nuværende og den tidligere regering, at man ikke vil.