Ankomst til slottet

Den affolkede reception på Dagstuhl sent søndag aften.

Jeg tog afsked med Alexander og brugte resten af eftermiddagen og noget af aftenen på at tage til min rejses endemål, nemlig Schloß Dagstuhl, der ligger i Saarlandet ikke langt fra Frankrig og Luxembourg. Dagstuhl er et lille slot fra 1760, der en overgang var et plejehjem drevet af nonner. Men i 1989 blev det købt af delstatsregeringen, og fra og med 1990 har det været et forskningscentrum for datalogi. Hele året rundt er her seminarer af en uges varighed for særligt indbudte forskere, og i denne uge er jeg så en af de særligt indbudte. Den slags siger man ikke nej til, selv om det er bøvlet for mig og for de studerende i Aalborg, at dette falder lige oven i starten på forårssemesteret.

Jeg ankom til stationsbyen Sankt Wendel og delte en taxi med Roland Kuhn, der beskæftiger sig med distribueret programmering (og står bag programmeringsværktøjet Akka) og oprindelig er partikelfysiker. Vi havde ikke mødt hinanden før, så Roland troede først at jeg var Ivan Lanese.  Ivan kender jeg rigtig godt, men han er en person, jeg ellers aldrig er blevet forvekslet med! Receptionen var affolket, da vi ankom, men det havde de grundige personer her selvfølgelig taget højde for, og det var helt ligetil at tjekke ind. Og så mødte jeg Luis Caires fra Lissabon, der undskyldte at han var blevet forhindret i at deltage i mit seminar, da jeg var på de kanter før jul. Faktisk er alle de dataloger fra Lissabon, som jeg har samarbejdet med i de seneste par år, her i denne uge. Så dette er ikke endnu en rejse til den portugisiske hovedstad, men det ligner da en lille smule.