En underlig velkomst

I dag er det den første dag i det nye semester. Fordi jeg er bortrejst i denne uge, har jeg været til at holde velkomsten til et hold studerende via Skype. Som del af denne velkomst var der er en præsentation af projektforslagene til bachelorprojekter, og det var vejlederne her, der tog sig af det. Også jeg præsenterede to forslag, for det er meningen at jeg også skal være vejleder for nogle bachelorprojekter.

En af de vejledere, der skal vejlede et antal bachelorprojekter, indledte sin præsentation med at sige dette:

Når I nu skal vælge emne til jeres bachelorprojekt, er det vigtigt at tænke på jeres speciale til sin tid og på om I vil lave en PhD. Hvis I vil lave en PhD, kræver det penge, og her er det kun mig og mine, der har penge til at finansiere et PhD-forløb. Hvis I vil lave et godt speciale eller lave en PhD, skal I derfor ikke vælge en vejleder, der ikke har penge. Det fører nemlig ingen ting til. Og den forskning, jeg laver, er førende.

Jeg har aldrig tidligere i mine nu 25 år som universitetslærer oplevet en kollega, der helt eksplicit og for øjnene af et hold studerende og fire kolleger direkte frarådede de studerende at vælge de andre vejledere i lokalet, og dét fordi de ikke havde eksterne forskningsmidler til rådighed. Jeg ved endnu ikke hvad mine kolleger tænkte, men for mit eget vedkommende var det meget ubehageligt at høre; jeg har ingen eksterne forskningsmidler og derfor ikke nogen muligheder for at kunne få PhD-studerende. Jeg var glad for at jeg bare kunne logge ud fra Skype bagefter og gå over til mine kolleger her på seminaret, som jeg ved værdsætter det, jeg arbejder med.

Det, der virkelig bekymrer mig, er at en kollega åbenlyst giver udtryk for en så direkte nedladende holdning over for de kolleger, der har ikke har eksterne forskningsmidler. Jeg bryder mig ikke om de signaler, der bliver sendt med denne slags udtalelser, og det er bestemt ikke befordrende for stemningen på min arbejdsplads.