Verden efter kapitalismen?

Under min rejse blev jeg færdig med den britiske historiker og journalist Paul Masons bog PostCapitalism : A guide to our future, der udkom i 2015. Masons væsentlige påstand er at kapitalismen ikke kan blive ved med at overleve. Det vil ske dels fordi kapitalismens indbyggede måder at overleve på vil gøre det af med den, dels fordi vore dages produktion i stadigt mere udtalt grad er baseret på information. Og samtidig, siger Mason, står vi med en afgørende udfordring i form af den globale opvarmning, der truer menneskehedens hele eksistens – så vi er nødt til at finde en anden produktionsmåde. Løsningen er her demokratisk kontrol med økonomien, automatisering og fri udveksling af information.

Den kapitalistiske produktionsmåde søger hele tiden at skabe merværdi. Dette er den værdi, som en arbejder frembringer under sit arbejde, ud over den værdi som arbejderen modtager i form af løn. Af samme grund vil kapitalismen forsøge at gøre alt til varer – herunder tjenesteydelser og kulturelle frembringelser. Og samtidig vil kapitalismen forsøge at gøre arbejdskraften overflødig først gennem udflytning af arbejdskraft til lavtlønsområder, siden gennem automatisering.

Der har været perioder med opsving, men også lange nedture – forklaringen på dette ser Mason i den russiske økonom Kondratieffs empirisk baserede model for den kapitalistiske økonomis cyklusser. I slutningen af det 20. århundrede så vi hvordan mange virksomheder brugte Østasien som et lavtlønsområde, men i vore dage er virksomhederne i den del af verden ved at blive genstand for omfattende automatisering. (En artikel om udviklingen i Kina er tankevækkende.) Og fordi en vares værdi afhænger af værdien af arbejdskraften, vil der ske det at merværdien efterhånden vil gå mod nul. Lønarbejde i produktionen vil ikke længere være nødvendigt.

Men netop denne automatisering, der i høj grad er baseret på produktion af digital information, vil i sidste ende være det, der betyder afslutningen på den kapitalistiske produktionsmåde. Hele crowdsourcing-fænomenet, der har givet os open source-initiativer som f.eks. GNU Linux og Wikipedia, viser en afgørende anderledes måde at producere information på.

Nogle vil her indvende at dette er utopisk. Men det er værd at huske, at den kapitalistiske produktionsmåde ikke er mere “naturlig” end f.eks. feudalsystemet eller slavesamfundet. Der er sket store forandringer i kapitalismen, og ikke mindst finansmarkedernes rolle i vor tid er kendetegnende for en helt anden form for kapitalisme end f.eks. den man så sidst i 1800-tallet.

Overgangen fra feudaløkonomien til kapitalismen repræsenterede en fundamental ændring, hvor tilsyneladende helt grundlæggende begreber og livsformer opstod, mens andre gik til grunde. En person, der kun havde kendt feudaløkonomien først i 1700-tallet, ville have svært ved at forestille sig en fabriksarbejders tilværelse i storbyen kun 100 år senere og ville formodentlig have mange indvendinger, der alle ville gå ud på at fabriksproduktion ikke ville kunne lade sig gøre.

På samme måde er det i dag svært at forestille sig en produktionsmåde, der er radikalt anderledes end den, vi kender i dag. Vi er alle i meget stort omfang produkter af det samfund,, vi kommer fra, og vi vil tolke alle fænomener ud fra dé rammer.

Men en post-kapitalistisk økonomi vil, siger Mason, være en produktionsmåde, hvor lønarbejdet smelter væk for at erstattes af automatisering, og hvor kun den fælles produktion af information og det frivillige arbejde vil være nødvendigt. Det vil være en produktionsmåde, hvor der er demokratisk kontrol med alle de vigtige aspekter af økonomien, mens der stadig findes en form for marked. (Mason viger tilbage fra at bruge ordet socialisme, men det er for mig at se netop dét, der er tale om.) Den automatisering, vi ser i dag, kan godt rettes mod andre mål end tilfældet er i dag, nemlig mod at fjerne det opslidende og rutineprægede arbejde. Vi kunne f.eks. godt have fuldautomatiserede former for landbrug, minearbejde, affaldsindsamling og genbrug, offentlig transport og butikker – sidstnævnte har vi endda allerede i et vist, begrænset omfanget.

Min korte omtale vil selvfølgelig ikke kunne yde Paul Masons bog fuld retfærdighed. Hele Masons lange gennemgang af Kondratieffs cyklus-model og hans analyser af finanskapitalismens indbyggede modsætninger har jeg stort set ikke berørt her. Bogen er under alle omstændigheder værd at læse, og nu findes den faktisk også på dansk.

(Visited 102 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar