Jeg kan ikke sige noget

Og det er helt bogstaveligt ment. Under mit ophold i Tyskland reddede jeg mig en sejlivet virusinfektion; formodentlig er der tale om en utilsigtet gave fra min bror i Düsseldorf. Der har ikke været særlig meget snot, men til gengæld hoste og en konstant murren i halsen. Efter en aktiv onsdag med oplæg til de studerende i plenum (jeg skulle råbe kantinen op), kursusøvelser og to vejledermøder skete det så i går: Jeg vågnede og kunne ikke tale. Ja ja, jeg kunne kvække nogle ganske få ord, men det føltes ubehageligt, og det sidste af de få fremkvækkede ord var stort set ikke hørbart. I dag er det desværre ikke spor bedre.

Jeg har det ikke værre, end at jeg sagtens kan møde på arbejde og lave skriftligt arbejde. Det er interessant (på en lidt ærgerlig måde) at opleve ændringerne i adfærd i den slags situationer. Alle jeg kender, taler videre, som om intet var ændret i vores “samtaler”, og alle har forbløffende få problemer med at fylde tiden ud med egne betragtninger, der hvor det ellers ville være mig, der svarede! Selv sidder jeg måske lidt mere for mig selv end jeg normalt ville gøre, og mine planer om at lave en podcast i dag er midlertidigt blevet skrinlagt.

Forhåbentlig er dette ovre, når vi når til næste uge – James Hetfield fra Metallica havde et lignede problem for ganske nylig, men det gik over. Ellers må jeg skrive til min læge.

(Visited 180 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Én kommentar til “Jeg kan ikke sige noget”

Skriv et svar