I dit korte liv

Så blev jeg omsider færdig med at læse Bertrand Russells bog In Praise of Idleness. Det sidste essay i bogen er Russells overvejelser om hvordan hver enkelt af os skal forholde sig til døden. Hans budskab er at vi skal leve med at vi en dag skal dø og at vi skal lære at fortælle det til os selv – og at finde ud af hvordan vi fortæller det til vore børn.

Nu kan jeg så læse, at amerikanske erhvervsfolk og virksomheder (bl.a. Google) poster store summer penge i forskning i hvordan man kan forlænge livet. Det er ikke forskning målrettet døende mennesker. men forskning der skal gøre det muligt at leve meget længere end de 122 år, der lige nu er rekorden.

En gruppe mennesker (som jeg har skrevet om her på bloggen for snart længe siden) der deler dette håb er transhumanisterne. Hos The Atlantic kan man se en lille video med et kort portræt af den amerikansk-ungarske transhumanist Zoltán Istvan. Men det jeg tænker, når jeg ser og læser om Istvan og hans med-entusiaster, er at de faktisk virker mere optaget af døden end jeg er, når man ser dem med alle deres snedige planer om at snyde døden ved brug af kosttilskud, omhyggelige gymnastikprogrammer, nedfrysning og implanteret elektronik i kroppen.

Nogle har sammenlignet livet med en fest – hermed ikke sagt at et menneskeliv er særlig festligt. Men en fest har en begyndelse og en afslutning, og en dag kommer der en anden fest.  Hvis vi var udødelige, ville festen aldrig slutte, men så ville det også være fristende at vente med at gå til fest. Og måske endte man så med aldrig at ankomme til festen. Jeg vil hævde, at det er min accept af døden, der gør det muligt for mig at leve. Selvfølgelig bliver det underligt at skulle herfra, men der skal være plads til nye generationer med nye ideer og nye drømme.

Der er en gammel sang af PH, der egentlig udtrykker det meget klart:

I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat …
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.

(Visited 161 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar