Farvel til Arvingerne

Foto: DR

Jeg har ikke skrevet om denne sæson af Arvingerne, men det er bestemt ikke fordi jeg ikke har fulgt med. Faktisk synes jeg at tredje og sidste sæson af serien har holdt det høje niveau og på mange måder var lige så god som den første sæson.

Denne gang har det været interessant at se, at hovedpersonerne har udviklet sig på baggrund af en stor sorg – og især at de konfliktsky (mørkblonde!) Emil og Signe lærer at løse konflikter, mens de dominerede (lysblonde!) Frederik og Gro lærer at det bestemt ikke er alle konflikter, der er lige vigtige.

Også selve serien har udviklet sig:  Hvor den første sæson var en ofte meget knugende omgang, lettede trykket her i tredje sæson og der sneg der sig en del barokke indslag ind. Selve afslutningen var en nærmest surrealistisk genforening, og det var interessant at gense Kirsten Olesen som spøgelset af den Veronica, hvis pludselige død indledte første afsnit af første sæson. Nogle vil sikkert synes at det hele gik lidt for pænt op i sidste ende, men det er vel også en måde for Maya Ilsøe at fortælle det på: at nu er serien endegyldigt slut.

(Visited 101 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar