Censorer er ikke luksus

Rundt omkring på de videregående uddannelser (både på universiteter og professionshøjskoler) kan vi i disse år se, hvordan ledelsen prøver at fjerne censur på eksaminer. Det går ud over både intern og ekstern censor; nogle steder er man for længst holdt op med at bruge interne censorer – så eksaminator nu sidder alene med den opgave det er at skulle eksaminere og bedømme. Det kan af mange grunde være en ekstremt ensom oplevelse.

Det såkaldte Kvalitetsudvalg foreslog i 2104 at afskaffe den obligatoriske brug af ekstern censur på de videregående uddannelser. Dengang tog Dansk Industri (DI), FTF, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Akademikernes Centralorganisation (AC) sammen afstand fra dette forslag.

Siden da er der kommet endnu en rapport, denne gang fra Censorudvalget, og heri taler man for brugen af ekstern censur. Så nu skulle man tro, at alt var godt. Men samtidig har vi en situation, hvor uddannelsesområdet bliver beskåret med 2 procent som året. Formodentlig vil det være den interne censur, der først bliver ramt. Forestillingen om samme kvalitet for færre penge vil igen vise sig at være en illusion.

Der er mange gode grunde til at have censorer, eksterne såvel som interne. Én af dem er kvalitetssikring, en anden er de studerendes retssikkerhed. Jeg håber at de samme organisationer igen vil gøre opmærksom på dette og denne gang også pointere behovet for at give råd til at have interne censorer.