Og medierne sagde (ikke)…


Mens feberen fra det, der har vist sig bare at være en influenza, har sendt mig en tur i et uroligt drømmeland, har der været parlamentsvalg i Nederlandene. Jeg mindes ikke, at der tidligere var et fokus i de danske medier på et parlamentsvalg i dette land, der blot tilnærmelsesvist kunne sammenlignes med det, vi nu har set.

Det er også bemærkelsesværdigt at der ikke er blevet nævnt ret meget om hvordan Arbejderpartiet er gået voldsomt tilbage (er faktisk mere end halveret) eller om den tydelige fremgang for partierne på venstrefløjen. Den største interesse har temmelig konsekvent samlet sig om Geert Wilders.

Jeg tror ikke, at mediernes fokus skyldtes en særlig sympati for Wilders & Co.; formodentlig har man (uden at der selvfølgelig har været tale om en fælles, bevidst strategi) villet undgå at blive taget på sengen som man blev ved uventede valgresultater i Storbritannien, Colombia og USA.  Parlamentsvalget blev nærmest set som en folkeafstemning om populisme. Men derved lykkedes det desværre at få sagt meget lidt om hvad der sker i den politiske debat i Nederlandene, og ikke mindst da hvad der sker fjernt fra det Wilders’ke verdensbillede.

På denne måde er medierne måske også med til at holde højrepopulismen i live.