83 procent

Jeg har læst om Dunedin-undersøgelsen, en longitudinal undersøgelse af 1000 borgere fra Dunedin i New Zealand. Man har fulgt dem fra de var 3 år gamle og gennem voksenlivet (det er der kommet mere end 1200 videnskabelige publikationer ud af), og i løbet af en periode på 35 år er det kun 17 procent af deltagerne, der aldrig har fået en psykiatrisk diagnose.

Nogle vil her sige, at det først og fremmest viser hvor nemt det er blevet at give mennesker en psykiatrisk diagnose.  Men man kunne også konkludere, at denne slags sygdom er en almindelig del af mange menneskers liv og at der kan være tale om en sædvanlig reaktion på modgang. Ikke mange ville formodentlig reagere, hvis det viste sig at 83 procent af deltagerne i en mangeårig undersøgelse på et tidspunkt blev diagnosticeret med en behandlingskrævende fysisk sygdom. Dette bør give alle noget at tænke over: Er det virkelig kun 17 procent, der er “normale”?

Det er også interessant, at et af de oprindelige mål med Dunedin-undersøgelsen (der var mange) var at afdække de faktorer, der gør at et menneske ikke bliver ramt af psykisk sygdom. Her er billedet mere kompliceret end forventet – der er ikke en statistisk signifikant sammenhæng med økonomisk baggrund eller fysisk helbred, men derimod med personlighedstræk, grundlagt allerede i en alder af 3 år, og med om der er andre tilfælde af psykisk sygdom i familien.

(Visited 79 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar