Grundejerforeningen

Her til aften var jeg til møde i grundejerforeningen hvor jeg bor. Jeg bor i en gade med gamle huse fra 1850erne, der af uvisse grunde har fået tilnavnet Arabien. Jeg tror aldrig, der har boet arabere her. Vores del af gaden er en af Danmarks første legegader, men i dag bor der faktisk ikke nogen legende børn her. Vi er alle blevet midaldrende forældre til teenagere og voksne børn – eller ældre end dét.

Sidste år var jeg og min familie midlertidigt bosat i en anden del af byen og kunne ikke deltage, men i år kunne jeg igen deltage i det traditionsrige møde, hvor dagsordenen typisk er overstået på under tre kvarter. Et tilbagevendende samtaleemne er gadens tilstand, og igen i år lykkedes det os at tale om pullerter. Jeg ved stadig ikke helt, hvad der er så fascinerende ved netop pullerter.

Efter dagsordenen er der altid ost, vin og druer, og det kom der selvfølgelig også på bordet i dag.

Flattr this!