Mere nyt om notatsygen

Foto: Getty Images

Denne blog rummer efterhånden en lille føljeton om mit forsøg på at få afskaffet det, jeg kalder “notatsyge” hos studerende.

I år holder jeg for første gang siden 2013 et kursus for et stort hold, og her arbejder jeg med med at tillade begrænsede notater, hvor studerende kan svare på bestemte spørgsmål undervejs i kursusforløbet og indsende deres svar til bestemte afleveringsfrister. Disse svar kan de så få adgang til ved eksamen.

Der er desværre mange studerende, der tror, at man ved eksamen tester deres evne til at reproducere, også selv om studieordningen betoner færdigheder og kompetencer som vigtige læringsmål. Derfor synes de samme, at det er urimeligt at de ikke kan tage ubegrænset lange notater og når de vil. Men det er netop de omfangsrige, reproducerende notater, der er nytteløse. Det er de notater, som bliver til ved at man aktivt bearbejder, som kan hjælpe med at opfylde læringsmålene. Hvis man tager notater på computer, bliver det desværre nemt at skrive mere og at skrive reproducerende notater i stedet for reflekterende notater, og det går ud over læringen. En amerikansk forskningsartikel fra Psychological Science beskriver hvordan tre forskere har undersøgt dette,  og også i deres kontrollerede forsøg står det klart:  Studerende, der tager korte, håndskrevne noter, lærer mere end studerende, der tager lange noter på computer – fordi håndskrift som medium gør, at man er nødt til at reflektere langt mere over hvad man skriver og hvorfor. Begrænsningens kunst er bedre indbygget i håndskrevne notater.

Man kan ikke opnå færdigheder blot ved at skrive en masse af fra en bog. Kompetente akademikere er ikke mennesker med en stor notatsamling, som de hele tiden kigger i, selv om der formodentlig er nogle studerende, der er af den opfattelse.

Kunne man så behandle “notatsygen” ved ikke at tillade de studerende at have notater med til eksamen? Formodentlig ikke. Jeg ved fra sammenhænge, hvor andre kursusholdere har gjort dette, at der nu kan opstå en formodning om at udenadslære er det vigtigste, dvs. en anden form for reproduktion. Men kompetente akademikere er heller ikke mennesker, der har lært en masse lange remser udenad.

Så vidt jeg kan se, peger alt dette på to konklusioner. Den første er, at den store indsats i kampen mod “notatsyge” må være at blive ved med at forsøge at gøre læringsmålene i undervisningen så klare som overhovedet muligt, så så mange som muligt kan forstå at simpel reproduktion ikke er et læringsmål. Den anden er, at vi som undervisere skal gøre en aktiv indsats for at fremme en god notatkultur, hvor det er tydeligt at det er processen med at frembringe gode, reflekterende notater, der er det virkelig vigtige.

Flattr this!