Tid til at være produktiv

Charles Darwins studerekammer.
Credit: Wellcome Library, London. Wellcome Images
images@wellcome.ac.uk
http://wellcomeimages.org

Charles Darwin arbejdede kun koncentreret nogle få timer hver dag. Han begyndte dagen med en koncentreret indsats. Resten af tiden brugte han på at gå ture, tale med venner eller sidde og tænke: Han arbejdede fra kl. 8 til 9.30; så tog han sig af at læse og besvare post. Kl. 10.30 lavede han sine forsøg, og ved middagstid gik han en lang tur. Når han så kom hjem efter en times tid eller mere. var det tid til frokost og til at besvare flere brev. Kl. 15 tog Darwin sig en lur på time, gik en tur igen, sad så i studerekammeret og spiste aftensmad med familie ved 17.30-tiden.

Det er værd at bemærke, at Charles Darwin fik skrevet hele 19 bøger.

Jeg vil selvfølgelig ikke sammenligne mig selv med en af de vigtigste skikkelser i de seneste 200 års naturvidenskab, men vilkårene for forskere er ofte helt anderledes nutildags. I dette semester er jeg således ikke begyndt at skrive noget nyt. Når jeg kan læse hvordan nogle af mine kolleger stolt proklamerer, at de i år har fået tre artiker optaget til én fremtrædende konference og “kun” én til en anden fremtrædende konference, er det bestemt ikke en følelse af stolthed, der vælder frem hos mig.

Og vel holder jeg af at undervise og vel har jeg selv valgt at være med i studienævn, så det er ikke mit ærinde at sige noget negativt om undervisning, møder eller e-mail, men jeg får reelt ikke ret megen sammenhængende tid til forskning. Der er en officiel forventning om at jeg skal være så produktiv som overhovedet muligt, for det er dét jeg skal vurderes på, men det er svært at være produktiv, når dagene ofte bliver hakket i stykker af undervisning, møder og e-mail. I efterårssemesteret havde jeg ingen undervisning (bortset fra en workshop ved adjunktpædagogikum), og da kunne jeg konstatere at en god og udbytterig dag for mig kunne rumme omkring fire timers fordybelse alt i alt. Resten af tiden endte jeg ofte med at bruge på rutineprægede arbejdsopgaver og på – at gå korte ture i nærheden af Institut for matematiske fag eller sidde og drikke te og tænke. Men jeg fik meget mere ud af dagene, end jeg har gjort i mange år. Produktiviteten kom af en vekselvirkning mellem omtanke og skriveaktivitet.

Charles Darwin afsatte lang tid til besvare post, men han fik også tid til eftertanke gennem sine gåture. Med til historien hører vel også, at Darwin som 29-årig var tæt på at gå ned med stress, da han skulle færdiggøre sit store værk om rejserne med Beagle. Det har formodentlig været denne triste erfaring, der hjalp med at passe bedre på sig selv.