Fattiglovene i det 21. århundrede

Skøttrup fattiggård, 1919. (Skoletjenesten, Hjørring – https://skoletjenesten.hjoerring.dk/kildepakker-fra-hjoerring-kommunearkiv/velfaerdsstaten/fattigvaesenet/)

Der har i Danmark været en lang tradition for at mindrebemidlede  mennesker ikke havde fulde borgerrettigheder. Efter grundloven i 1849 fik alle ret til fattighjælp, men modtagere af fattighjælp havde ikke stemmeret, og de måtte ikke gifte sig. Der var en nidkær kontrol af hvad fattige mennesker foretog sig, og havde man ikke nogen bolig, skulle man bo på fattiggården. Med socialreformen i 1930 blev dette gradvist ændret, men først i 1961 blev de sidste indskrænkninger i borgerrettigheder fjernet, og først i 1962 forsvandt begrebet fattighjælp helt fra dansk lovgivning. Det har jeg tidligere skrevet om her.

I dag er den altafgørende borgerrettighed i Danmark blevet statsborgerskab. Man kan ikke blive dansk statsborgerskab og dermed ikke få stemmeret, hvis man inden for de seneste tre år har modtaget sociale ydelser. Også muligheden for at blive gift er reelt begrænset på grund af tilknytningskravet og krav til indtægt – det kan være umuligt for et ægtepar, hvor den ene part ikke er dansk statsborger, at bo sammen i Danmark. 

I denne kan dagbladet Information berette om en 39-årig mand, der ikke kan blive statsborger, fordi han efter et trafikuheld modtog kontanthjælp i én måned – og tilsyneladende kun modtog kontanthjælp på grund af ukorrekt sagsbehandling. Politiske ordførere er nu klar til at se på sagen, men selve det retslige grundlag vidner også om en stor og støt stigende nidkærhed hos de danske myndigheder.

Når man ser på sagen om den 39-årige mand og lovgrundlaget bag denne og andre af de seneste års sager om dansk statsborgerskab, er det svært ikke at drage en trist parallel mellem den danske lovgivning i 2017 og fortidens fattigvæsen.

(Visited 99 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar