Kan du se, om min løsning er korrekt?


Når jeg underviser i et kursus og der er øvelsestid, beder de studerende mig tit om at se på løsningen til en opgave, de har lavet, og fortælle mig om løsningen er korrekt. Det har jeg selvfølgelig ikke spor imod, men jeg vil samtidig gerne være mere end bare den levende facitliste. Der kommer jo dage i fremtiden, hvor de studerende ikke længere kan bede mig om at kontrollere deres løsninger, men er nødt til at kunne stole på sig selv.  Ofte beder jeg de studerende om at forklare, hvordan de er gået frem, og som regel ender det så med at vi enten i fællesskab kan konkludere, at løsningen er korrekt eller kan identificere problemet.

I det større billede, når vi når ud over den enkelte opgave, har man også meget ofte brug for at kunne give en realistisk vurdering af den fremgangsmåde, man følger, og de resultater, man når frem til. Man skal kunne “tænke om at tænke” – det, der kaldes metakognition. Hvis man slet ikke kan vurdere sin egen formåen, kommer man alt for ofte til at vurdere det, der bare ser tilstrækkeligt kompliceret ud, som værende korrekt, og Dunning-Kruger-effekten stikker sit dumme hoved frem:  Man stoler på sig selv uden at have en god grund til det. Desværre kan det så også være derfor, at nogle fravælger kontakt til undervisere.

Vurdering af egne kompetencer er tit ikke noget, vi gør noget systematisk for at fremme, i al fald ikke på de uddannelser, jeg underviser på. Men det burde vi gøre mere ved, netop fordi der kommer en dag hvor underviseren ikke kan være der længere.

(Visited 105 times, 1 visits today)
Loading Facebook Comments ...

Skriv et svar