Deres ritualer og vores ritualer

Forskellige former for intolerance fokuserer meget ofte på ritualer, som den intolerante ikke bryder sig om. De forskellige former for antisemitisme i Europas historie har taget  udgangspunkt i jødernes ritualer, meget ofte nogen, der ikkefandtes – som f.eks. at de skulle bruge kristne børns blod i hemmelige blodritualer. Mange såkaldte islamkritikere i vore dage tager fat i bestemte skikke, som de mener er forkastelige, karakteristiske for muslimer og som muslimer (ifølge dem) er nødt til at følge – som f.eks. at bede fem gange om dagen.

Set udefra har de fleste ritualer ikke nogen virkning; hvis man f.eks. ikke tror på islam, vil man vel også mene at fem daglige bønner ikke kan ændre noget som helst. Men alligevel er modviljen der.

Noget kunne tyde på at det er ikke er det, der sker eller hævdes at ske i ritualer, men simpelthen dét, at de andres ritualer er anderledes, der kan være med til skabe mistro mellem grupper af mennesker.

Et interessant eksperiment fra University of Toronto viser, hvor let små ritualer kan skabe splittelse blandt en gruppe studerende.

Et hold på 100 studerende skulle vurdere hvor mange prikker der var på en samling billeder. Derefter skulle nogle af de studerende lære at udføre nogle bestemte handlinger (bl.a. at åbne og lukke øjnene) og forsøgslederne opmuntrede dem til at gøre sig umage.  Ved ugens slutning skulle de studerende være sammen igen; de blev delt ind i en “rød” og en “blå” gruppe og fik at vide at inddelingen var baseret på hvor godt de havde bedømt antallet af prikker. Så skulle de studerende, der havde lært ritualet, udføre de handlinger, de havde lært, mens de andre så på. Til sidst skulle de studerende så spille et spil, hvor de skulle betro hinanden et pengebeløb. Her betroede de studerende, der havde udført ritualet, signifikant flere penge til de medstuderende, som også havde udført ritualet.

Denne type eksperimenter er selvfølgelig voldsomt afgrænsede, men det er interessant at tænke videre: Er de mange slags intolerance, vi ser rundt om i verden, i virkeligheden et udtryk for at “vi” ikke stoler på “dem”, fordi de opfører sig anderledes end “os”, hvorpå de så som reaktion begynder at opføre sig endnu mere anderledes?