En dialog om penge og sko

Sokrates og Sisyfos mødtes en dag uden for Fakta.

Sisyfos: Goddag, Sokrates.
Sokrates: Goddag, Sisyfos. Du ser så glad ud i dag.
Sisyfos: Ja, jeg har lige fået arbejde på en skofabrik.
Sokrates: Tillykke med det!
Sisyfos Tak skal du have, Sokrates. Det er godt at have et arbejde. Her står i avisen, at den danske statsminister siger, at det skal være sådan, at det er bedre at tjene sine egne penge end at leve af andre folks penge. Det er rigtig godt, at han siger det.
Sokrates: Hvorfor er det godt?
Sisyfos: Fordi det er vigtigt, at man lever af sine egne penge.
Sokrates: Hvem er det, der lever af andre folks penge?
Sisyfos: Det er dem, der er arbejdsløse og dem, der er syge. De får penge af staten og kommunen, og det er andre folks penge.
Sokrates: Hvem er de andre folk?
Sisyfos: Det er de almindelige mennesker, der betaler skat. De betaler skat med de penge, som egentlig er deres.
Sokrates: Har de penge altid tilhørt de almindelige mennesker?
Sisyfos: Nej, det har de ikke. Det er måske penge, de har arvet eller penge, de har vundet i lotteriet, men for det meste er det penge, de har tjent ved at arbejde.
Sokrates: Hvem fik de pengene af?
Sisyfos: Dem fik de som løn af deres arbejdsgiver.
Sokrates: Så egentlig var det andre folks penge, de fik.
Sisyfos: Det kan man vel godt sige.
Sokrates: Lever arbejdsgiveren af andre folks penge?
Sisyfos: Nej nej, han skaber dem jo selv.
Sokrates: Betyder det, at han trykker pengesedler?
Sisyfos: Nej nej, han har en virksomhed, der skaber værdier. Måske er det en virksomhed, hvor han sælger varer til almindelige mennesker.
Sokrates: Det kunne måske være en skofabrik som den, hvor du arbejder?
Sisyfos: Ja, det kunne det.
Sokrates: Hvad koster et par sko i Danmark?
Sisyfos: Det ved jeg ikke. Måske 2000 kroner.
Sokrates: Så hvis jeg køber et par sko til 2000 kroner, får arbejdsgiveren så de 2000 kroner, jeg betaler?
Sisyfos: Nej nej, du køber skoene i en butik. Butikken får nogle af pengene. Og arbejdsgiveren får resten. Lad os sige at det er 1500 kroner. Så har butikken fået 500 kroner.
Sokrates: Giver arbejdsgiveren så dig 1500 kroner?
Sisyfos: Nej nej, han beholder selv nogle af pengene. Han skal jo også leve. Måske beholder han 700 kroner selv og giver mig 200 kroner i løn. Og så bruger han 600 kroner til vedligeholdelse af fabrikken.
Sokrates: Så de 1300 kroner, han får, er faktisk egentlig nogle penge, jeg gav ham.
Sisyfos: Ja, det er det vel,
Sokrates: Så arbejdsgiveren lever også af andre folks penge.
Sisyfos: Ja, det gør han vel. Men vent… Du har jo ikke bare givet ham nogle penge, du har jo også fået et par sko.
Sokrates: Ja, det har jeg vel. Og så er de 2000 kroner værd.
Sisyfos: Nej, det er de vel ikke. I hvert fald ikke rigtigt. For arbejdsgiveren tjente 700 kroner på at sælge dem.
Sokrates: Og det er penge, jeg gav ham, ikke?
Sisyfos: Det er det vel.
Sokrates: Så på en måde lever han jo også af andre folks penge.
Sisyfos: Ja, det gør han vel.
Sokrates: Og du lavede nogle sko, som han kunne sælge for 2000 kroner.
Sisyfos: Ja, det gjorde jeg. Jeg har skabt en merværdi.
Sokrates: Men du fik heller ikke den merværdi udbetalt.
Sisyfos: Nej, det gjorde jeg ikke.
Sokrates: Så på en måde er merværdien, som arbejdsgiveren beholdt, jo også dine penge.
Sisyfos: Ja, det er den vel.
Sokrates: Så på en måde lever alle mennesker vel af andre folks penge.
Sisyfos: Ja, det gør de vel. Måske er det ikke så enkelt, som jeg troede.